Kun for erhvervsdrivende  
Baun Byg

Baun Byg fik værksted på hjul

Bilindretning | Byg

Kundecase: Baun Byg

Mogens Baun Møller, der bor i Humlebæk, har de seneste 10 år drevet Baun Byg, et lille tømrer- og snedkerfirma med opgaver på store dele af Sjælland. Bilen var derfor fyldt med byggematerialer, forbrugsvarer og værktøj, som han fragtede frem og tilbage hver dag mellem sin hjem og de steder, han løste opgaver. Mogens Baun Møller ønskede en nemmere løsning, og det havde Würth svaret på.

Løsningen på Mogens Baun Møllers udfordring blev en trailer, der er indrettet med ORSY Lagerindretning. Her har Mogens Baun Møller sine forbrugsvarer, såsom skruer og beslag, sit værktøj og en kompressor.

– Der er flere fordele ved traileren. Først og fremmest har jeg altid det med mig, som jeg skal bruge til en opgave. Derudover er der også en økonomisk og miljømæssig fordel, forstået på den måde, at bilen bruger mindre brændstof, når jeg ikke skal køre frem og tilbage med alt mit udstyr. Jeg kan lade traileren stå der, hvor jeg løser opgaver, når dagen er slut. Det sparer brændstof på bilen, skåner miljøet, og så kan jeg få lidt ekstra reklame i de områder, jeg arbejder, ved at lade traileren stå, siger Mogens Baun Møller.

Leasing er en god løsning

Det lille rullende værksted var en nødvendighed for Mogens Baun, men også en stor investering for et mindre firma. Fordi Würth sælgeren kendte Mogens Baun Møllers behov, foreslog han en fordelagtig finansieringsløsning gennem Würth Leasing. Mogens Baun Møller leaser trailer og værktøj fra Würth med et månedligt beløb, der delvist dækkes ind af det besparede brændstof.

– Ved at vælge en leasingløsning er investeringen blevet gjort overkommelig, og om 4 år er traileren tilbagebetalt. I kraft af Würth Leasing har jeg fået mulighed for at gøre en investering, der kan forbedre bundlinjen i min forretning, forklarer Mogens Baun Møller.

Slut med skruer fra trælasten

Tidligere mødtes Würth sælgeren med Mogens Baun på de byggepladser, hvor han løste opgaver, når han havde brug for det. Med ORSY i traileren er aftalen blevet mere fast, så Mogens altid har det, han skal bruge, hverken mere eller mindre. Mogens Baun har arbejdet sammen med Würth de seneste 4-5 år og er begejstret for både udvalg, kvalitet og priser på Würths produkter.

– Det er en stor fordel for mig at kunne nøjes med en enkelt leverandør, som både kan dække mit behov inden for forbrugsvarer og værktøj. Würth sælgeren sørger for, at jeg altid har det, jeg skal bruge, hverken mere eller mindre, og jeg behøver ikke tænke på indkøb af forbrugsartikler. Kvaliteten er høj og priserne er gode, så jeg kører ikke længere i trælasten efter en kasse skruer. Det kan ikke betale sig, slutter Mogens Baun.