Certificeret bæredygtighed

Hvad er forskellen på Blomsten og Svanen?

Blomsten og Svanen er de 2 eneste officielt anerkendte miljømærkninger i Danmark.

Grundlæggende ligner de 2 mærkninger hinanden, og mål og miljøkrav er stort set ens.

Begge mærker garanterer derfor, at der er tale om et miljøvenligt produkt i god kvalitet, der tager hensyn til sundheden.

Den største forskel på mærkerne er, at de udspringer af forskellige instanser og dækker forskellige markeder. Blomsten blev oprettet af EU-Kommissionen i 1992 og retter sig primært mod det europæiske marked, hvorimod Svanen, som blev oprettet af Nordisk Ministerråd i 1989, retter sig mod Norden.