Hunter & Celette

Sammen er de bedste blevet bedre

Det er fremover Würth Danmark, du skal tage kontakt til, når det drejer sig om amerikanske Hunter og franske Celette. Det er nemlig os, der har overtaget agenturerne af de to mærker, og vi er dermed eneforhandler af Hunter og Celette i Danmark. Hunter og Celette er kendt over hele verden for deres kvalitetsprodukter, og de passer således perfekt ind i Würths forretningskoncept, da Würth ligesom de to mærker er kendt for høj kvalitet. Hos Würth lægger vi desuden vægt på kundenærhed, service og troværdighed. Vi arbejder løbende på at være med i en så stor del af din forretning som muligt, og derfor er det en naturlig udvidelse af vores forretningsområder, at vi nu også kan være din samarbejdspartner med hensyn til Hunter og Celette. Med vores team af Hunter-/Celettespecialister er du sikker på altid at få den nyeste viden og den bedste rådgivning om vores forskellige højkvalitetsprodukter

Tidsbesparende og brugervenligt udstyr fra Hunter

Hunters program finder du alle størrelser og typer af maskiner til servicering af person- og lastbiler på hjulområdet. Hunter har f.eks. firehjulsudmålere med geometrimålinger, speciallifte samt afbalancerings- og dækskiftemaskiner. Produkterne har en lang levetid, og de er meget brugervenlige og innovative. Med det nye Powerbay-system med luftstyrede dreje- og skridplader kan du spare væsentlig tid. Hvis du kombinerer HawkEye-kamerasystemet og PowerBay-liften kan du udføre udmålingen på under fire minutter – dvs. på den halve tid!

Skulle du få brug for servicering, opdatering eller kalibrering af dit Hunter-udstyr, kan vores team af Hunterspecialister naturligvis hjælpe.

Hurtig og sikker opretning med Celette

Celette opfandt opretterbænken og står bag ideen om at fremstille rettesæt til hver enkelt bilmodel på markedet, så snart de kommer på gaden. Hos Würth kan du købe eller leje rettesæt til de fleste bilmodeller.

Celette har hele paletten af oprettersystemer, når det gælder fastlære og målesystemer. Celette har netop lanceret E-guan-målesystemet, der er velegnet til mindre skader. Til større skader anbefaler vi stadig det kendte Naja-system, hvis du ønsker at anvende målesystemer. Celette tilbyder naturligvis også fastlæresystemer til såvel store som små skader.

Udlejning af Celette-rettesæt

Hos Würth har vi rettesæt til de mest gængse, nye bilmodeller. Ønsker du at leje et rettesæt til en bilmodel, vi ikke har på lager, hjælper vi gerne med at finde rettesættet.

Kontakt Würths Værkstedsudstyr på tlf. 79 32 32 32