Tidligere udstillinger

Karl Hurm

Karl Hurm var den aktuelle udstilling fra Sammlung Würth i perioden november 2015 til marts 2017

Igennem årene har Kulturforum Würth Kolding kunne tilbyde talrige udstillinger med kunstværker fra den tyske samling, Sammlung Würth.

2015-2017

Karl Hurm

Værker fra Sammlung Würth

Kulturforum Würth Kolding åbnede den 14. november 2015 dørene til fernisering af den nye kunstudstilling. Udstillingens titel COLOURS · STORIES · POEMS understreger de visuelle poetiske fortællinger, som er denne kunstners helt specialiserede univers.Blandt ca. 17.000 værker i Würth kollektionen findes små 200 værker af Karl Hurm. En maler, der har specialiseret sig i en særlig fantasifuld verden. Hurm blev født i 1930 i Haigerloch, nær Stuttgart, hvor han stadig lever. Karl Hurms intentioner var ikke at blive full-time kunstner, men et vigtigt vendepunkt i Hurms liv resulterede i en mere intensiv involvering i det kreative felt, som han allerede tidligt havde arbejdet med som såkaldt ”søndagsmaler”.Hans kunstneriske talent kan allerede spores som ganske ung i form af små tegninger kombineret med hans interesse i andre kunstners værker. Som en eksistentiel nødvendighed affandt han sig med i 1949 at overtage forældrenes frugt- og grønthandel i efterkrigsårene. Det betød, at han ikke længere havde muligheden for at forfølge og udøve sin kunstneriske kunnen. Nogle år senere måtte han på grund af sygdom opgive sin forretning, hvilket førte til ekstrem udvikling af Hurms kreativitet og produktivitet.Hans involvering i maleriet startede i de sene 60´ere, og fra 1970 deltog han i malerikonkurrencer. I 1972 vandt han 1. prisen for ”Sunday Painters”. De følgende år modtog han yderligere priser, hvilket førte ham til sin mere professionelle kunstneriske sti. Samme år åbnede en af Hurms protektorer den første Hurm udstilling i gallerisammenhæng. Siden da har Hurm skabt et omfattende antal malerier, collager, tegninger og skulpturer. Karl Hurm har en klar præference for små tætte formater og bliver kendt ud over sit eget hjemland, i resten af Europa og USA. Faktisk har han skabt sig et navn indenfor ”Outsider Art” feltet.Han har altid stræbt efter at skabe sit eget udtryk, men lader sig dog inspirere af store kunstneriske personligheder som Pablo Picasso (1881-1973) og Paul Klee (1879-1940). Hurm tiltrækkes af deres succes og adopterer den mere naivistiske udtryksform, men lader sig ellers ikke styre af forskellige kunstneriske strømninger eller tendenser.

HURMS MOTIVVERDEN

Hurms motivverden inkluderer hverdags objekter, landskaber og karakterportrætter, som han skildrer i en bevidst simpel stil i klare farver uden skygge eller centralt perspektiv. Hans værker refererer til magisk realisme, som skaber et link til kunstnerens hjemland. Hans drømmende, mangfoldige atmosfære og udtryksfulde symbolik udfolder sig i landskabsmotiver. Vigtigst er de historier, der er så typisk for Karl Hurm, hvor han indlejret i billedet - på visuel vis - beskriver de skiftende årstider. Et tilbagevendende tema er også relationen mellem mand og kvinde, som han oftest maler sammen, fokuseret på dette og daglige gøremål. Hans portrættering af kvinden viser stærke, robuste, stædige, hårdtarbejdende og som regel rødhårede, barmfagre kvinder.I Hurms tidligste malerier, spækket med kryptiske budskaber og i farverige fortællinger, finder vi temaer og indtryk af en mands opfattelse af verden – en mand, som er i færd med at betræde sin egen sikre kunstneriske sti.I virkeligheden overfører han sin homogenitet til nye udtryksfulde medier, såsom skulpturer, collager og samtidig eksperimenterer han med farverne. I en periode var den blå farve meget dominerende og alt var badet i blåt. Derefter tog den monokrome røde nærmest overhånd. Også Hurms håndtering af den hvide farve er fascinerende. Den indeholder nærmest altid hele hans farvepalet. Hurms stil er nemlig homogen – en stil, som han har udviklet henover årene, og som giver ham sin egen særlige signatur. Selv siger han om sine værker, at de bliver til som et uendeligt stykke strikketøj. Kulturforums udstilling med værker udelukkende fra Würths samling er et repræsentativt udvalg af Hurms værker gennem de seneste fire årtier. Udstillingen indeholder også nogle af de seneste værker: Skulpturer, collager og tegninger, der understreger Karl Hurms vedholdende, produktive kreativitet og fantastiske kunstneriske alsidighed.

NAIVISMEN

Det naive maleri blev specielt etableret som kunstform gennem maleren Henri Rousseau (1844-1910) ved udgangen af det 19. Århundrede. En kunstform opstod som reaktion på den akademiske kunsts formsprog og fandt sted sideløbende med udviklingen af impressionismen og symbolismen. Den naive maler arbejder ikke med teknisk korrekthed og forkaster perspektivets love i forsøg på at tolke virkeligheden umiddelbart og ureflekteret for at styrke maleriets følelsesmæssige udtryk.

2013

Walter Wörn

Myter & mennesker - værker af Walter Wörn fra Sammlung Würth

Biografi

Walter Wörn blev født den 19. juli i Stuttgart. Som 14-årig gik han i lære som fotograf. Efter slutningen af første verdenskrig begyndte han i 1918 på kunstakademiet i Stuttgart, hvor han studerede under blandt andre Christian Landenberger og Heinrich Altherr.

Efter studierne på kunstakademiet rejste Walter Wörn for ganske få penge rundt i Frankrig, Spanien, Nordafrika, Grækenland og Italien. Efter denne lange dannelsesrejse ville han egentlig gerne have ernæret sig som kunstner på fuld tid, men han følte sig forpligtet til at arbejde i forældrenes forretning – en vin- og frugthandel, så det kunstneriske virke foregik kun om aftenen og i weekenderne.

I 1936 havde han sin første udstilling på Galerie Valentien i Stuttgart. I 1939 blev han indkaldt til krigstjeneste, og i slutningen af 1944 blev han taget til fange og var i krigsfangeskab indtil slutningen af krigen. Langt de fleste af hans tidlige værker og værkerne fra kunstakademitiden blev ødelagt under krigen, men det lykkedes ham alligevel at samle og skabe værker til en stor udstilling: Geyer-Wörn i Stuttgarts Kunst- og kulturforening i 1945. Året efter blev han medgrundlægger til The Modern Art Society og præsenterede desuden en stor udstilling i Tübingen. Samme år blev han ansat på Stuttgarts Tekniske Højskole, hvor han underviste i croquis, tegning, akvarel og maling.

I 1955 flyttede han ind i sit nybyggede atelier i Hochberg am Neckar, og der producerede han forstudierne til de grandiose vægmalerier, han skabte til Rådhuset i Stuttgart samme år. Fem år senere blev hans karriere fejret med en større retrospektiv udstilling i Staatsgalerie Stuttgart.

Walter Wörn døde 62 år gammel den 15. oktober 1963.

Vitalisme

Vitalismen var en europæisk strømning, der begyndte at udvikle sig i 1890’erne og sluttede med nazismens fald ved anden verdenskrigs afslutning i 1945. Begyndelsen af perioden var præget af væsentlige strukturelle ændringer og værdimæssige forandringer – den moderne metropol udviklede sig samtidig med den generelle materialisering og teknologisering, der skete i forbindelse med industrialiseringen af samfundet. Ud over urbaniseringen skete der videnskabelige landvindinger på en lang række fronter, hvilket blandt andet betød mere fokus på og dyrkelse af individet og det individuelle baseret på Darwins teorier om biologiens betydning for menneskets udvikling og eksistens. Endvidere hyldede den tyske filosof Friedrich Nietzsche i sine tekster det frie, viljestyrede menneske, og hans tanker fik forholdsvis stor indflydelse på samtidens kunstnere, der begyndte at skildre naturens immanente kræfter og dyrkelsen af menneskekroppen – en sund sjæl i et sundt legeme – hvilket underbygges af Pierre de Coubertins arbejde på at genoplive de Olympiske Lege i 1896 og de mange samtidigt opståede spirende aktiviteter: friluftsliv, gymnastik- og sportsforeninger samt helsebevægelser, der dels indikerer vitalismens bredere gennemslagskraft og dels indikerer oppositionen mellem naturen/det naturlige og de forurenede, møgbeskidte moderne storbyer.

Dette kom ofte til udtryk i den nye mandeæstetik, der skildrede den nøgne, aktive og muskuløse mandekrop og viste manden, som det handlekraftige, rationelt tænkende, intellektuelt og åndeligt stræbende over for kvinden, der som biologisk opposition fremstod som et instinktstyret følelsesvæsen med stærk tilknytning til naturen – enten som femme honnête – det dydige, borgerlige familiemenneske – eller som femme fatale – den erotiserede kvinde, der distraherer manden i hans åndelige stræben.

Vitalismen forsvandt for alvor ud af den kulturelle bevidsthed, da den nazistiske ideologis propaganda med udgangspunkt i blandt andet Nietzsches tekster radikaliserede dyrkelsen af det fysisk og psykisk (race)rene (over)menneske.

Wörns vitalisme

Karakteristisk for Wörn er forrige århundredeskiftes idealer fra den såkaldte ungdoms- og reformbevægelse. Hans far var en af Stuttgarts tidligste tilhængere af selvsamme bevægelse, der ligesom nudistbevægelsen/-kulturen (FKK) mente, at sport, dans og vegetarisk ernæring garanterede et selvbestemmende liv efter naturens love, som stod i opposition til datidens borgerlige forestillinger og værdisæt. Derfor er det nærliggende, at maleren vælger idealfremstillinger – nøgenstudier af unge mandlige modeller som emnekreds og motivverden – et motiv der traditionelt har afbilledet enheden af krop og ånd (en sund sjæl i et sundt legeme – vitalisme) og idealet for ren sanselighed.

Gennem sit æuvre varierer Wörn livslangt dette emne og udvikler det fra den rolige, stående statuariske figur til ekspressiv, udtryksfuld og bevægelig figurlig mangfoldighed i fuld bevægelse. Forbilledet er uden tvivl de højtidelige, tilbedte og beundrede, antikke, arkaiske kouroi-skulpturer af atleter fra Grækenland.

Disse karakteristiske tidsløse nøgenstudier og -skildringer er en konstant i europæisk kunst, tænk blot på Poussin, Cézanne, Matisse og Picasso. Også i kunstnerkredse omkring Stuttgart i begyndelsen af det 20. århundrede var dette tema aktuelt. Blandt andre hos Christian Landenberger, Walter Wörns akademilærer, der malede utallige impressionistiske varianter af badende ynglinge, så man kommer til at tænke på vitalistiske hovedværker som J.F. Willumsens: Badende børn på Skagen Strand fra 1909, (Sol og Ungdom fra 1910), og Oscar Matthiesens Skaanske Dragonofficerer rider i bad fra 1906.

Den unge Walter Wörn tager denne tradition op, eksempelvis med maleriet Zwei Menschen, 1922 fra hans akademitid, hvor han lader to smalle mandlige nøgenstudier skridte over et stykke gulv, hvis skakternede mønster svagt antyder dybde og rum uden derudover at karakteriserede det. De lyse figurer fremstår flade, og de virker ligeledes fraværende og lukkede.

Også efter krigens slutning holdt Walter Wörn fast i sin idealistiske figur- og emneverden. Det er fantastisk, at kunstneren midt i depression, fortrængning og sublimerende ny begyndelse kunne oparbejde kræfterne, sætte sig op mod tidsånden og beskæftige sig med det jordiske paradis og videreudvikle sin forestilling om en harmonisk og vitalistisk menneskehed. Han må have været bevidst om, at han dermed isolerede sig fuldstændig fra de mere progressive kunstnerkredse og det de beskæftigede sig med. Objektiviteten og idealiseringen blev officielt tabuiseret, og efterkrigskunsten distancerede sig på denne måde fra både nyklassicisternes og nationalsocialisternes patos. De arbejdede med fremstilling af den genstandsløse kunst som inden for det informelle maleri og den abstrakte ekspressionisme.

Trods sin enegang i forhold til de andre mere tidstypiske kunstnere hørte han alligevel til blandt de kendte og skattede kunstnere i Stuttgart. I 1946 blev han ansat på Stuttgarts Tekniske Højskole og det sikrede ham en beskeden indkomst. Desuden fik han kommissioner på flere monumentalværker, blandt andet til det nybyggede Rådhus i Stuttgart, hvortil han malede talrige monumentale oliemalerier, hvilket gav den dengang 54-årige kunstner mulighed for at få sit eget atelier i Hochberg am Neckar.

Wörns værker

Selvom Wörn frasiger sig og afsværger den genstands(form)løse kunst, begynder han alligevel at indarbejde abstrakte elementer i sin kunst. Figurerne bliver mere livlige i deres bevægelser – de svæver eller svømmer på hovedet, som tilfældet i Vater und Sohn eller i Schwimmbad II. Abstraherede, afrevne kropsdele som arme og fødder synes på surreel vis at være multipliceret og indviklet i hinanden som eksempelvis i Amerikanischer Fussball, hvor de er fuldstændig sammenviklede til en knude/garnnøgle i en avanceret kunstnerisk kluddermor. Kraftige monokrome farvefelter fletter figurerne sammen og fastholder dem på billedfladen, så der mellem kroppenes rumlighed (tredimensionalitet) og farvefelternes fladhed (todimensionalitet) opstår et energisk spændingsfelt, der påvirker os som beskuere – ikke fordi der fremkommer nogle fortællinger af skildringen, mere fordi maleriet skildrer tingenes tilstand.

Maleriet fortætter kampens turbulens til en grandios, hektisk hvirvelstrøm af kroppe, legemer, lemmer og udstyr, hvor det enkelte opsluges og forsvinder i helhedens hav. De lodrette målstolper stopper rotationen og fastholder og fastfryser et splitsekund kompositionens tætte men labile sammenfletning af figurerne.

Uden tvivl en hommage til Max Beckmanns 30 år tidligere maleri: Rugbyspieler. Den ældre kunstner kunne også for Wörn være forbillede, hvis man betragter dennes mørke konturstreg og plastiske modellering af figurerne. Walter Wörn beundrede ligeledes den franske maler Fernand Léger, hvis udstilling i Münchner Haus der Kunst i Stuttgart i 1950’erne begejstrede ham gevaldigt.

I 1966, tre år efter hans død, blev han æret med en retrospektiv udstilling i Stuttgart og Wuppertal, og i 1972 udkom den omfattende biografi om kunstneren. Dermed nåede han heller ikke at opleve, hvorledes konflikten mellem det figurative og det abstrakte med opkomsten af popkunsten forsvandt. Men hans kunstneriske virke går ud over denne diskussion og byder på svar på fundamentale maleriske spørgsmål, spørgsmålet om forholdet mellem billede og forestilling, om statik og dynamik og om forholdet mellem flade og rum. Figuren i maleriet er i dag en selvfølgelighed, de klassiske dyder er blevet genoplivet og skønhed er atter tilladt.

Wörns specielle kunstneriske stil stiller helbredende indre verdener op over for en realitet, der opfattes som dramatisk og undertrykkende. Hans ideale jordiske paradis har en betydning, der også kan være nyttig i dag. Kunstnerens malede utopier påtager sig ubekymret begyndelsen på opløsningen af normer og tabuer, og deres blide løfter om den oprindelige, uberørte frihed er overbevisende, fordi det er så bemærkelsesværdig tydeligt, at kunstneren selv har gennemlevet disse utopiske forestillinger.

2012

Emil Wachter

Fortryllende farveglæde - værker af Emil Wachter fra Sammlung Würth

Emil Wachter blev født på den fædrende gård den 29. april 1921 i Neuburgweier i nærheden af Karlsruhe. Han startede sin skolegang i 1928 i Neuburgweier og afsluttede den i 1939 med en studentereksamen fra Bismarck-gymnasiet i Karlsruhe. Umiddelbart efter sin eksamen blev han indkaldt til arbejdertjeneste og i september 1939 blev han overflyttet til værnemagten. Wachter blev smittet med tyfus, hvilket nødvendiggjorde et længerevarende ophold på lazarettet.

I 1940 begyndte han at studere teologi og filosofi på Freiburg-universitetet i Breisgau, indtil han i 1941 blev genindkaldt til militæret. I foråret 1942 blev han såret ved fronten i Rusland, hvilket resulterede i endnu et længerevarende rekreerende lazaretophold. I 1943, mens han stadig var soldat, malede han sine første større oliemalerier. Efter lazaretopholdet blev han sendt til en reserveenhed i Frankrig, hvor han var indtil 1944, hvor han blev taget til fange. Herefter var han krigsfange i Frankrig og senere i Belgien og Westfalen. Efter krigsfangeskabet færdiggjorde Wachter sit teologistudium, men han slap herefter straks den teologiske løbebane og fik job som bygningsarbejder.

I 1949 begyndte han at studere billedhuggerkunst og maleri under bl.a. Erich Heckel på det statslige Kunstakademi for Bildende Kunst i Karlsruhe, hvorfra han i 1952 tog statseksamen og begyndte at ernære sig som kunstner. I midten af 1950’erne blev han kendt hos et bredere publikum, specielt for sine betonrelieffer og glasmosaikker m.m. til kirkeudsmykninger rundt omkring i Tyskland. Fra 1958-63 underviste han i maleri på Kunstakademiet i Karlsruhe, hvor han selv tidligere havde studeret.

Emil Wachter døde 90 år gammel den 12. januar 2012.

2011

Alfred Hrdlicka

Hans Hemmert

Verdensanskuelse

Alfred Hrdlicka

Værker fra Sammlung Würth i perioden 17. september til 26. februar

Alfred Hrdlicka blev født i Wien den 27. februar 1928. Som navnet, der udtales: ridlitsjka, antyder, havde hans familie tjekkiske aner. Han opvoksede i det røde Wien, som var præget af politisk urolighed og voldsomme kampe mellem socialister/kommunister og konservative samt voksende nationalsocialistiske grupperinger, og denne opvækst influerede ham resten af livet. Allerede fra han var 5 år gammel, tog han med sin far til kommunistiske møder i Wiens kaffehuse. Det var her hans livslange forhold til kommunismen begyndte, og han i de stille stunder mellem de opildnede politiske diskussioner lærte at spille skak, hvilket det senere viste sig, han havde stort talent for og førte til, at han i 1947 deltog i de internationale studentermesterskaber i skak i Lucerne i Schweiz, hvor han slog den engelske mesterskakspiller Peter H. Clarke.

Som 6-årig var han vidne til, at politiet på grund af faderens illegale politiske (kommunistiske) virksomhed arresterede ham og gennemsøgte lejligheden efter bevismateriale, og ved samme lejlighed gennempryglede de Alfred. I marts 1938 var han som 10-årig vidne til Anschluss – Tysklands anneksion af Østrig, Bøhmen og Mæhren – hvor navnet Østrig blev forbudt og omdøbt til Ostmark.

Hans Hemmert

Værker fra Sammlung Würth i perioden 14. maj til 28. august 2011

Hans Hemmert blev født i 1960 i byen Hollstadt, der ligger i Rhön-Grabfeld-distriktet i Bayern i Sydtyskland, hvor han også voksede op og gik i skole. I 1983 begyndte han på Kunsthøjskolen i Berlin, hvor han færdiggjorde en Master i Fine Art, som han supplerede med omfattende kunststudier på St. Martin’s School of Art in London. Efter sine kunststudier har han modtaget en del priser, udmærkelser og ikke mindst arbejdsstipendier, der har gjort det muligt for ham at koncentrere sig om sin kunst, siden han blev færdiguddannet. Siden 1989 har han udstillet over det meste af verden både med soloudstillinger og på gruppeudstillinger.

I dag bor og arbejder Hans Hemmert i Berlin.

Verdensanskuelse

Værker fra Sammlung Würth i perioden 2. oktober 2010 til 25. april 2011

Fire venner – 2 italienere og 2 tyskere – en forfatter, en grafiker, en billedhugger og en kulturmanager har under paraplybegrebet – verdensanskuelse – inviteret over 250 prominente kunstnere, forfattere og filosoffer, præster og politikere samt spirituelle ledere og statsmænd fra alle kontinenter og kulturer til i ord og billeder at formulere deres verdensbillede – deres verdensanskuelse – i en givet størrelse enten som en vision for verden ved indgangen til det 21. århundrede eller som et selvportræt.

Blandt deltagerne er kunstnere som Anselm Kiefer, Maria Lai, Louise Bourgeois, José de Guimarães, Robert Indiana, Igor Kopystiansky, Per Kirkeby, Güther Uecker, Tom Wesselmann, Kazuo Shiraga, Robert Rauschenberg og Michelangelo Pistoletto, forfattere som Bernard Noël, Günter Grass, Czeslaw Milosz, Saul Bellow, Noam Chomsky, spirituelle ledere som Johannes Paul II, Dalai Lama og Nelson Mandela, menneskerettighedsforkæmpere som Rigoberta Menchù Tum, filosoffer som Jean Baudrillard, Hans-Georg Gadamer og Jürgen Habermas, statsmænd som Mikhail Gorbatjov, Vaclav Havel og Kofi Annan. Sidstnævnte er kurator på projektet og hans statement kom til at stå som hele samlingens ledemotiv:

"Vores fjende i dag er ligegyldighed, troen på at der er mange verdener, og at den eneste vi behøver bekymre os om, er vores egen. Denne tro er falsk... Der er kun én verden, én menneskehed. Og menneskelig sikkerhed – ægte, retfærdig og varig – er udelelig."

Kofi Annan

2010

Joan Miró

Joan Miró - maler og multikunstner

Værker fra Sammlung Würth i perioden fra 19. september 2009 til 5. september 2010

Joan Miró blev født den 20. april 1893 i Barcelona. Faderen var guldsmed og urmager. Som 14-årig begyndte Miró på handelsskolen og studerede samtidig på Kunstakademiet "La Lonja" i Barcelona. I 1910 fik Miró arbejde som bogholder, men jobbet passede ikke til hans fintfølende natur og sensitive sind – og året efter fik han på grund af overbelastning og stress et psykisk sammenbrud og måtte opgive det. Han rekreerede på forældrenes gård Miró i Mont Roig del Camp i Katalonien. Han begyndte at studere kunst på Escola d'Art des Francisco Gali (Francisco Galis kunstskole). Francisco Gali lærte den unge Miró at bruge både føle- og synssansen, når han skulle tegne, så han fik en anderledes dybere følelse og fornemmelse for objekternes rumlige kvaliteter. Det kom ham senere til gode, da han begyndte at arbejde med skulpturer. I 1912 begyndte Miró sideløbende med Galis kunstskole at tage tegnelektioner på tegneakademiet Cercle Artistic de Sant Lluc, og ved årets slutning begyndte han at arbejde og ernære sig som fuldtidskunstner med eget atelier. Før første verdenskrig var Miró meget influeret af Paul Cèzannes stil og fauvisterne, heriblandt Henri Matisse, og deres anvendelse af farver. Miró var også inspireret af den katalanske folkekunst med den grove, simple udførelse og tunge, sorte konturlinjer i forholdvis flade billedrum samt af art nouveauens svungne og stiliserede naturinspirerede formsprog. Senere under første verdenskrig var Mirós malerier ligeledes influeret af kubismen og dens opbrudte udtryksform.

2009

Hugo Peters

Hugo Peters - Levende Landskaber

Værker fra Sammlung Würth i perioden 24. januar-16. august - 2009

Hugo Peters blev født 6. januar 1911 i Düren ved Niederrhein. Hans forældre blev skilt, og han besluttede, at han ville bo hos sin far. Faderen var handelsrejsende, hvilket betød at den unge Hugo allerede tidligt i sit liv oplevede meget rejseaktivitet, så hans allerførste erindringer er præget langt mere af varierede rejseindtryk end af sædvanlige bindinger. Skoletiden tilbragte Hugo i Vaihingen (Enz), hvor det fantastiske landskab fascinerede ham inderligt og lagde grundstenen til hans livslange passionerede forhold til naturen og ønsket om at blive maler, og senere i livet igen og igen fik ham til at søge ud i den og male sine friluftsmalerier af landskaber.

Peters underviste i almen kunstnerisk grunduddannelse på Akademiet for Bildende Kunst i Stuttgart i 59 semestre, altså knap 30 år. Her blev han i 1961 tildelt et professorat. Han begyndte først at male i større omfang, da han i 1976 stoppede med at undervise på Kunstakademiet, så størstedelen af hans æuvre er malet fra 1976 og fremefter, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt. Visse af kunstnerens malerier har mange ligheder med italieneren Giorgio Morandis fintfølte i sig selv hvilende stillebenmotiver, og besidder samme beroligende stemning som disse, mens andre af Peters' impressionistisk inspirerede, idylliske landskaber giver mindelser om Cézannes pittoreske landskaber og besidder selvsamme stemningsfulde, spændingsfyldte scenerier, der virker fortrolige og velkendte og indbyder beskueren til virtuel inspektion og indlevelse.

2008

Arnulf Rainer

Bernard Schultze

Arnulf Rainer - Overmaling

Værker fra Sammlung Würth og kunstnerens atelier. Udstilling i perioden 12. april til 3. august 2008.

Arnulf Rainer er en af efterkrigstidens få verdenskendte østrigske kunstnere, men han er samtidig en af de mest grænseoverskridende, kontroversielle, innovative og individuelle kunstnere.

Bernard Schultze - Myter & Mesterværker

Værker fra Sammlung Würth i perioden 23. august 2008 til 4. januar 2009

Bernard Schultze blev født i 1915 – midt under krigen – i Schneidemühl i det daværende tyske Vestpreussen, som er det nuværende Pila i Polen. Mens han gik på Kunstakademiet i Düsseldorf han tvunget til kun at male portrætter og landskabsmalerier eller anden figurativ kunst, der ikke udfordrede den af Hitler udstukne linje for tilladt kunst.

I 1951 mens den abstrakte ekspressionisme og action painting prægede kunstscenen i USA malede Bernard Schultze sine første informelle billeder, der lå i forlængelse af traditionen fra de tyske ekspressionister og som i særdeleshed var inspireret af de franske tachister.

2007

Art Faces

Klaus Zylla

Alfred Haberpointner

Art Faces - Kunstnerportrætter

Værkerne fra Sammlung Würth kunne opleves hos Kulturforum Würth Kolding fra 16. marts - 29. juni 2007

- den 15. marts åbnede Kulturforum Würth Kolding udstillingen: "Art Faces - kunstnerportærtter fra Sammlung Würth", hvor du kunne opleve fremragende portrætfotografier af vor tids store kunstnere blandt andet Pablo Picasso, Salvador Dali, Andy Warhol og mange, mange flere.

"Art Faces" er en fotosamling, der helliger sig exceptionelle portrætfotografier af moderne bildende kunstnere i vor tid. François Meyer, der er fotograf begyndte sin samling i 1975, mens han selv arbejdede som fotograf i kunstverdenen. I 1970'ernes New York lykkedes det ham især at skabe fantastiske portrætfotos, da han fik adgang til mange kunstneres atelierer. Tro mod sin udgangsinteresse i mennesket bag det kunstneriske værk tog han portrætbilleder, som søger at afbilde forholdet mellem kunstner og værk.

Klaus Zylla - Fabula og figurer.

Værker fra Sammlung Würth i perioden 12. august til 16. november 2007

Den 11. august åbner Kulturforum Würth Kolding udstillingen "Fabula og figurer". Her præsenteres en række værker fra Sammlung Würth af den østtyske kunstner Klaus Zylla (1953-). Værkerne giver et indblik i kunstnerens produktion igennem de seneste ti år. Hos Kulturforum Würth kan du i de næste 4 måneder opleve kunstnerens turbulente billedunivers, der spændingsladet bevæger sig mellem figuration og abstraktion – mellem tekst og billede.

Alfred Haberpointner - Træsformationer.

Værkerne fra Sammlung Würth og kunstnerens atelier i perioden fra den 30. november 2007 til den 30. marts 2008

Den østrigske kunstner Alfred Haberpointner (født i 1966 i Salzburg) er mest kendt som abstrakt skulptør, og han arbejder hovedsagelig i træ. Det bemærkelsesværdige ved hans værker er den følelsesmæssige udstråling, der næsten auratisk omkranser skulpturerne. Udstrålingen kan på den ene side tilskrives værkernes særegne materialitet - træets iboende liv - og på den anden side overfladens forskelligartede kompositioner og teksturer. Skulpturer kan opdeles i forskellige familier eller grene af familier - afhængigt af deres overfladetype , der giver dem et personligt kendetegn, som næsten kan sammenlignes med et fingeraftryk.

Haberpointners former er grundlæggende geometriske, men fastholdes dog ikke af faste matematiske formler og grundstrukturer. Tværtimod afviger de fra disse ting og træder i karakter som kunstige, vibrerende organismer - ikke mindst på grund af deres levende overflader.

2006

FORM - FARVE - GEOMETRI

Marc Chagall - Bibelillustrationer & Lun Tuchnowski - Skulpturer

Hundertwasser - Paradis på jorden

FORM - FARVE - GEOMETRI

Grafiske værker fra Sammlung Würth i perioden 25. januar - 28. april 2006

Udstillingen viste grafiske værker fra 14 internationale kunstnere - alle pionerer og sværvægtere inden for den abstrakte kunst. Med kunstnere som Piet Mondrian og Victor Vasarely til danske Richard Mortensen og Robert Jacobsen fokuserede udstillingen på "konkret kunst", som fik sit gennembrud i 1950'erne.

Kunstnerne bag udstillingens værker har alle spillet en central rolle for den moderne kunst. Deres fælles udgangspunkt, ”konkret kunst”, er et formsprog, hvor den konkrete form, farve og geometri er selve kunstens kerne. Hvor selve billedets elementer og komposition skaber nye rummelige dimensioner og måder at tolke verden på. Den ”konkrete kunst”, der umiddelbart kan forekomme streng og analytisk, rummer formeksperimenter, visioner og verdensanskuelser, som har betydet nye landvindinger for kunsten og bidraget til et nuanceret syn på kunsten i dag.

Marc Chagall - Bibelillustrationer & Lun Tuchnowski - Skulpturer

Kunstværker fra Sammlung Würth i perioden 27. maj - 22. september 2006

Udstillingen viste orginale farvelitografier (bibelillustrationer) og originale malerier af en af vores moderne tids mest betydningsfulde kunstnere, Marc Chagall. Chagalls billeder er fulde af historier. Somme tider fortæller billederne om Chagalls eget liv, andre gange fortæller de om forskellige eventyr eller historier fra Biblen, der altid havde fascineret Chagall. Kendetegnende for Chagalls værker er fortælleglæden og kærligheden til livet, der begge lyser ud af hans billeder.

Udstillingens anden kunstner var skulptøren Lun Tuchnowski, der har været elev hos den berømte danske kunstner Robert Jacobsen. Men som Richard Deacon og Anthony Caro har Tuchnowski bevæget sig ud af sin læremesters skygge, og kendetegnende for hans værker er den styrede kraft og vekselvirkning mellem ro og dynamik.

Tuchnowski tænker og udtrykker sig organisk. Han lader elementer gennemtrænge hinanden og sætter svulstige former i kontrast til spinkle, stringente skulpturer, som borer sig ind i eller på anden vis fæstner sig til tunge, organiske elementer. Han arbejder fortrinsvist i aluminium, zink og stål, men har også stor kærlighed for træ, beton og gips.

Hundertwasser - Paradis på jorden

Kunst fra Sammlung Würth i perioden 19. oktober 2006 - 23. februar 2007

Udstillingen med Friedensreich Hundertwasser giver et facetteret billede af hans kunstneriske virke fra 1950´erne til 1990´erne. Han udviklede som kunstner sit eget formsprog, som stod i modsætning til tidens nye strømninger som tachisme og abstrakt ekspressionisme.

Hundertwassers motiver er runde og organiske former, cirkler, spiraler og træer. De står for ham som selve symbolet på livets kredsløb. Det væsentligste element er vand, som i form af regndråber spiller en stor rolle rolle i hans billeder. Hans farverige, ornamentalt sammenslyngede billeder genspejler hans diskussion med naturen og samfundet. Hundertwasser mente, at vi mennesker skal leve i større harmoni med naturen.

De poetiske og fantasifulde værker tager beskueren med til en anden verden. Den fascination, der strømmer ud af billederne af denne "fantasiens profet", er en kunstoplevelse.

"Jeg tror, at min kunst netop er så anderledes, fordi det er vegetativ kunst". Hundertwasser om Hundertwasser, Venedig 1975

2005

Günter Grass

Mogens Leander

Günter Grass

Litografier, akvareller, tuschtegninger og skulpturer af Grass fra Sammlung Würth i perioden 4. april til 16. september 2005

Udstillingen viste den tyske nobelpristager i litteratur Günter Grass fra en anden side, nemlig som maler, grafiker og skulptør. Til trods for sin litterære succes lod Grass ikke sit kunstneriske arbejde lide under skrivningen. Tværtimod er begge dele forenede som en dialog i ord og billeder, noget kunstneren også altid selv fremhæver. Ofte begynder et digt med en tegning, og ud fra denne kommer så den første sætning. Andre gange er det omvendt.

Udstillingen viste akvarallerne fra mappen "Fundsachen für Nichtleser" og tuschtegningerne fra mappen "Zunge ziegen". Begge mapper er en del af Sammlung Würth. Derudover kunne man også se ca. 50 litografier, der var Günter Grass´ fortolkning af H.C. Andersens eventyr. Efter Grass i 2002 blev opfordret til at lave et stentryk over et af H.C. Andersen eventyr, blev hans passion H.C. Andersen. Med en terriers ihærdighed og en kunstners psykologiske indblik gravede Grass sig ned i Danmarks nationaldigters univers, læste hans eventyr, dagbøger, rejsebeskrivelser og bjerge af biografier.

Det resulterede i mere end 100 litografier af eventyrdigterens fortællinger og papirklip, hvor Günter Grass fornyer H.C. Andersen med sine illustrationer, der er en nyfortolkning, som er grotesk, urovækkende, fantasifuld og meget lidt sødmefuld.

Mogens Leander

EXEGEZE - Skizzen und Zeichen des Catechismus i perioden 29. oktober - 22. december 2005

Udstillingen viste ikoner og oliemalerier af Mogens Leander, der for længst har slået sit navn fast som fornyer af den årtusindårgamle ikontradition. Oliemalerierne viste billedflader, der er opbygget af adskillelige lag maling og med indgraveringer, ridser, overmalinger og evt. indprentede tekstsekvenser, der skal give ledetråd og føre til en eventuel senere tolkning.

I ikonerne er det lykkedes Leander at skabe moderne udgaver af det helt specielle fænomen, som ikonerne er i den ortodokse kirke. Her opfattes ikonet ikke først og fremmest som et kunstværk, som man kan nyde æstetisk. Ikonet er et fysisk udtryk for Gud, og fordi Gud som uskabt er hævet over tid, sted og rum, er der ikke brug for det centralperspektiv, som siden renæssancen og frem til modernismen har været normen i den vestlige kunstforståelse.

Leander forholder sig i sin kunst til det ekstremt regelbundne maleri/ikon. Ikke ved at ændre på reglerne, ikonets fysiske rammer og udtryk, men ved at modificere indholdet. Han opererer stadig med to- eller tredelte billeder med et centralt motiv og forskellige undermotiver i meget stramme kompositioner. Det eksperimenterende ved ikoner består i Mogens Leanders nærmest alkymistiske brug af kemiske stoffer samt hans assemblageteknik, hvor alverdens ting og sager lige fra antikke mønter, spydspidser, udrevne bogsider og kobberledninger til smykker, rejsekrucifikser, skarabæer og legetøjsbiler placeres på billedfladen.

2004

Andy Warhol

Siegbert Amler - Mennesker • Dyr •Landskaber

HAUSNER

Andy Warhol

Privatudstilling hos Kulturforum Würth Kolding i perioden 3. marts til 30. april 2004

Det var en unik udstilling med 1960´ernes store ikon indenfor popkunsten, Andy Warhol, der i foråret 2004 kunne opleves hos Kulturforum Würth Kolding. Andy Warhol, det forgudede og forkætrede sære 60´er-ikon, der malede popkunstbilleder af Marilyn Monroe, Dronning Margrethe og Campbell´s dåsesuppe. Han eksperimenterede med alt inden for kunsten og sit eget liv og blev kongen af popkunst. Popkunst var et nyt figurativt billedsprog, der betød et opgør med den abstrakte ekspressionisme. Det var ikke længere den impulsive vitalitet, der gjaldt, men derimod de omhyggelige konkretiseringer af genkendelige former. Han eksperimenterede med alt inden for kunsten og forstod bedre end nogen anden kunstner i sin generation at reproducere det moderne liv i kunsten - det moderne liv, som han elskede.

Samlingen ejes af Evan Frederiksen, Odense, der siden 70´erne har været betaget af Warhols kunst. Da Andy Warhol skulle lave serien af verdens regerende dronninger, var det Evan, der spurgte Dronning Margrethe, om hun var interesseret. Det var hun heldigvis. I 1984 mødte Evan for første gang Andy Warhol, da han var i New York for at se Dronningeserien blive lavet. Året efter præsenterede Evan Andy Warhol for ideen om H.C. Andersen-serien, som i dag består af otte billeder. Andy Warhol var imponeret over H.C. Andersens papirklip.

Siegbert Amler - Mennesker • Dyr •Landskaber

Bronzeskulpturer og tegninger i perioden 18. maj til 26. august 2004

Den internationalt anerkendte billedhugger og tegner Siegbert Amler udstillede bronzeskulpturer, tegninger og grafik i Würth Danmark A/S´ store foyer. Temaerne i kunsten er taget fra livet, hvilket ses ved, at Amler hovedsageligt laver værker af mennesker og dyr. Værkerne tager udgangspunkt i den moderne livsopfattelse eller i Amlers verdensopfattelse, som er bestemt af erfaring gennem mange enkeltoplevelser. Udstillingen omfattede bronzeskulpturer af vilde dyr, mennesker på flugt samt mennesker der udstråler harmoni. I sidstnævnte tilfælde reducerer han ofte figuren til et simpelt stilstandsmotiv, som kun viser menneskets stilstand, og hvor arm- og benmotiv er reduceret til rytmiske vertikale former.

Udstillingen viste også et udvalg af Siegbert Amlers tegninger og grafik. Med tegningerne får han udlevet sin spontanitet, hvor han ved skulpturerne får glæde af sin store udholdenhed og tålmodighed. Han tegner de motiver, som han ikke kan fastholde i en skulptur, som eksempel landskaber og dyr i bevægelse.

HAUSNER

Grafiske værker fra Sammlung Würth i perioden 22. september 2004 til 31. januar 2005

Det danske kunstpublikum fik for første gang nogensinde chancen for at opleve værker af den afdøde, østrigske billedkunstner Rudolf Hausner (1914-1995) og hans kone Anne Hausner (1943-), da Kulturforum Würth Kolding i 2004 åbnede udstillingen.

Rudolf Hausner tilhører pionererne blandt de såkaldte fantastiske realister - en østrigsk kunstretning, der opstod i Wien i 1945, og som senere blev betragtet som karakteristisk for efterkrigstidens østrigske maleri. Rudolf Hausner blev betragtet som en ener i europæisk kunst. Ikke mindst fordi han i sit kunstneriske arbejde blev "den første mand på en usikker rejse ind i sjælens uransagelige univers", som det rammende er skrevet om ham.

Hausners kunstneriske virke er et langt selvportræt, en fortsat udviklingsroman. Få er de billeder, hvorpå han ikke selv optræder. Oftest i skikkelse af Adam - navnet på det første menneske, men også det hebraiske ord for menneske. Adam optræder i rollen som Hausners alter ego, men også som udtryk for mennesket som sådan, når Rudolf Hausner i sine billeder søger at finde ind til almene svar på, hvad det vil sige at være menneske. Et svar, som vedkommer os alle. På den danske kunstscene har Rudolf Hausner en pendant i maleren Kurt Trampedach.

2002-2003

Robert Jacobsen

Eduardo Chillida

Annette Berendtsen

Robert Jacobsen - 90 års fødselsdag

Den store kunstners værker fra Sammlung Würth og Maria Jacobsens private samling vises i perioden 16. maj til 4. august 2002

Kulturforum Würth Kolding præsenterede i 2002 en særudstilling af Danmarks verdenskendte billedhugger/kunstner Robert Jacobsen (1912-1993), der ville være fyldt 90 år den 4. juni 2002. Udstillingen viste knap 100 værker fra starten af 1940'erne og frem til hans død i 1993. Den foldede ikke alene Robert Jacobsens værk ud over tid, men også over de mange genrer, som den store skulptør arbejdede i. Der blev vist et bredt udsnit af granit- og marmorskulpturer, skulpturer i træ, sortmalede jernskulpturer, jernskulpturer bemalet i stærke farver samt malede glasfade til gouacher og grafik.

Eduardo Chillida

Kunstnerens værker fra Sammlung Würth vises i perioden 25. september til 22. december 2002

Udstillingen hos Kulturforum Würth Kolding hørte til blandt sjældenhederne, da det var den største Chillida-udstilling i Danmark nogensinde. Udstillingen omfattede lidt over 100 værker og repræsentede hovedsageligt hans grafiske arbejde og et mindre udsnit af hans skulpturer.

Annette Berendtsen

Koldingkunstnerens værker vises i perioden 5. november til 19. december 2003

Kulturforum Würth Kolding præsenterede den lokale kunstner Annette Berendtsen, der lod sine sprudlende, dragende og pågående farver komme til udtryk i den store foyer. De sidste mange år har Annette Berendtsen levet af sin kunst. Inspireret af den frie, fabulerende verden, befolket af forskellige fantasivæsener, bliver farver og figurer forløsende frit placeret på lærredet.



test test test