Würth-ånden

Würth-ånden

Den særlige Würth-ånd er kendetegnet af fællesskab, samarbejde og taknemmelighed. Gennem vores 50-årige historie har vi værnet om disse værdier og lagt vægt på, at den enkelte medarbejders familie spiller en aktiv rolle. I kraft af at være en familieejet virksomhed, har vi en dybtliggende anerkendelse af familien som et væsentligt holdepunkt for den enkelte medarbejder.

Würths personaleforening Fyraften har gennem årtier holdt traditionerne i hævd via arrangementer i hele landet, hvor der er fokus på, at familien kan deltage. Det drejer sig fx om fisketure, koncerter, sportskampe eller den traditionelle juletur med hygge og jule­shopping.

Würth og kunsten

Gennem de seneste 60 år har Würth-­gruppens grundlægger, Prof. Dr. h. c. mult. Reinhold Würth, opbygget en af verdens største private kunstsamlinger, Sammlung Würth. Samlingen består af mere end 17.000 malerier og skulpturer fra det 20. og 21. århundrede. Grundlaget for den store ­samling er en stærk tro på, at den fysiske tilstedeværelse af kunst fremmer trivsel og arbejds­glæde blandt Würths med­arbejdere samt en ambition om, at alle mennesker skal have adgang til gode kunstoplevelser.

I Danmark arrangeres udstillingerne gennem Kulturforum Würth Kolding, hvor alle har adgang til at se vores udstillinger.