Würth-gruppen består af over 400 selskaber i 80 forskellige lande, og de mange selskaber beskæftiger over 64.000 medarbejdere – heraf over 30.000 fastansatte sælgere – på verdensplan. Der er i øjeblikket mere end 1500 butikker på verdensplan, som sammen med den store sælgerstab skal være med til at fastholde den stærke markedsposition. Med en samlet omsætning på 9,98 mia. EUR i 2012 er Würth-gruppen tilbage på vækstkursen.
Resultatet er ikke opnået ved at spare, men derimod ved at sætte alle kræfter ind på investeringer og udvikling for at skabe vækst. Strategien er at fastholde denne kurs i 2013 blandt andet ved at åbne endnu flere butikker i Würth-gruppens forskellige selskaber. Dette styrker Würth-gruppens målsætning om, at vi ikke alene skal skabe tilfredse kunder, men også inspirere og begejstre dem.
Würth-gruppen er markedsledende inden for sin kerneforretning, som består af salg af montage- og befæstelsesmaterialer. Inden for kerneforretningen består Würth-gruppens produktsortiment af mere end 100.000 produkter. Sortimentet spænder fra skruer, ankre og værktøj til kemiske og tekniske produkter samt personlige værnemidler.
Produktsortimentet fuldendes via en række selskaber, som opererer inden for forretningsområder, der er beslægtet med kerneforretningen, eller andre områder, som på forskellig vis supplerer sortimentet. Würth-gruppen kan derfor også tilbyde produkter til gør det selv-butikker, materialer til elektriske installationer, elektroniske komponenter (f.eks. printplader) samt solcellemoduler og finansielle tjenesteydelser. Disse selskaber genererer omkring 44 procent af Würth-gruppens samlede omsætning.








Print