Home / Om Würth / Om Würth / Kunst og kultur
  Würth og kunsten  
 
 
  Kunsthalle Würth i Schwäbisch Hall
Reinhold Würth ejer en af verdens største private kunstsamlinger på rundt regnet 14.500 malerier og skulpturer fra det 20. og 21. århundrede. De udstilles i Kunsthalle Würth i byen Schwäbisch Hall og på Museum Würth, der er en integreret del af koncernhovedsædet i Künzelsau samt i de forskellige landes kunst- og kulturfora.

Med samlingen ønsker Würth at skabe vekslende og livfulde omgivelser for sine medarbejdere. Derfor turnerer værkerne mellem koncernens mange afdelinger, hvor de opfylder visionen om at skabe bedre forståelse for virksomhedskulturen og flette de to verdener arbejde og fritid sammen.
 
 
  Kulturforum Würth Kolding  
 
 
I Danmark samler Würth sine kunst- og kulturaktiviteter i Kulturforum Würth Kolding. Med skiftende udstillinger af kvalitets kunst gennem året forsøger Würth Danmark A/S at efterleve visionen om sammensmeltning af arbejde og fritid.

Kulturforum Würth Kolding orienterer sig mod internationale kunstnere hovedsagelig fra Sammlung Würth uden dog at glemme sine nærmeste omgivelser. Derfor vil også kendte danske kunstnere med jævne mellemrum kunne findes blandt udstillerne.

Læs mere om Kulturforum Würth Kolding her.

Udstillingerne er åbne for offentligheden, og der er fri entré. Dette skal ses som Würth Danmarks lille bidrag til at gøre adgangen til kunsten lettere og anderledes.

For Würth-koncernen er kunsten i alle sine afarter med til at give vore omgivelser liv, og visionen med udstillingerne er at bidrage til en rigere tilværelse for alle medarbejdere og kunstinteresserede.

 
 
  Aktuel udstilling  
 
 
Læs om den aktuelle udstilling her.
 
 
© 2010 Würth Danmark A/S
   
© 2010 Würth Danmark A/S