Effektivt CLT-byggeri med Würth som strategisk partner

Effektivt CLT-byggeri med Würth som strategisk partner

Hvordan sikrer man præcision og effektivitet i CLT-byggeri? For Einrum Arkitekter og Steffan Iwersen blev svaret et strategisk samarbejde med Würth.

kundecase

Einrum Arkitekter, ledet af Steffan Iwersen, har gennem de seneste år specialiseret sig i CLT-byggeri – en metode, der stiller høje krav til præcision og planlægning. Udfordringen for tegnestuen var at sikre en effektiv montageproces, hvor elementerne kunne samles hurtigt og korrekt, samtidig med at alle krav til dokumentation og bæredygtighed blev overholdt.

Nye byggeregler krævede detaljeret dokumentation af materialer. Samtidig kunne forsinkelser i leverancer få store konsekvenser for tidsplan og økonomi. Derudover var der de praktiske hensyn på byggepladsen: skruer skulle være stærke, nemme at arbejde med og sikre, at CLT-elementerne blev sammen uden hyppige bit-skift.

”Projektet var egentlig beregnet med nogle andre skruer, men der var nogle funktioner jeg savnede ved dem. Jeg har arbejdet med Würth før og kender deres produkter. En af de fede ting er, at man har én bit der fungerer til et helt skruesortiment. Derfor tog jeg kontakt til Würth og Jesper Kiib,” fortalte Steffan Iwersen.

Würth som samarbejdspartner

Steffan Iwersen ønskede nogle helt bestemte skruer samt sparring omkring montering af CLT-byggeri, og da han tidligere havde arbejdet sammen med Würth, vidste han, hvad han kunne forvente af et nyt samarbejde.

kundecase

For at imødekomme disse udfordringer tog Steffan Iwersen kontakt til Würths specialist indenfor CLT-byggeri, Jesper Kiib.

Fordelen ved et samarbejde med Würth var at Steffan Iwersen ville få en samlet løsning, der i dette tilfælde kombinerede dokumentation, rådgivning i produktvalg samt logistik. Alle produkter var fuldt ud dokumenteret, så ingeniører nemt kunne foretage beregninger og godkendelser. Leveringssikkerheden var høj med hurtig levering til byggepladsen eller mulighed for afhentning i lokale butikker. Det sikrede en konstant forsyning af fx skruer på byggepladsen.

”Jesper Kiib har meget viden inden for CLT-byggeri og Würths produkter. Samtidig er han en meget praktisk mand, så vi fik både drøftet specifikke skruer og andre ting til byggeriet, men vi fik også gennemtænkt, hvad kan vi ellers?” sagde Steffen Iwersen.

På den måde fik Einrum Arkitekter og Steffan Iwersen én fast kontaktperson hos Würth, hvilket gav et overblik over både økonomi og tidsplan samt sikrede de korrekte produkter i byggeriet.

kundecase

Effektivitet og fremtidssikring

Samarbejdet med Würth bidrog til en mere effektiv byggeproces, hvor montagetiden blev reduceret, og risikoen for fejl blev minimeret. Det gav projektet en stabil tidsplan og sikrede, at arbejdet kunne gennemføres inden for de fastsatte rammer.

For Steffan Iwersen og Einrum Arkitekter betød samarbejdet med Würth ikke blot en praktisk løsning men en strategisk fordel, der også gjorde dem klar til fremtidens byggeri.

 

Nyeste artiker