Kun for erhvervsdrivende  
Riwal

Med ORSY bruger vi ressourcerne rigtigt

ORSY | Auto & Cargo

Kundecase: Riwal

Riwal er et af Danmarks førende liftudlejningsfirmaer og har 1.800 lifte, der løbende skal vedligeholdes og serviceres for at skabe indtjening. Det kræver høj produktivitet og et effektivt arbejdsflow. Derfor fokuserer virksomheden på at minimere ikke-værdiskabende tid på værkstedet, og her spiller ORSY lagerindretning en afgørende rolle.

Riwal har 4 afdelinger med den største afdeling placeret i Odense. Alle afdelinger udfører årlige eftersyn, vedligeholdelse og service, og værkstedet i Odense beskæftiger ca. 20 montører og klargøringsmedarbejdere. Martin Jern er ansvarlig for reservedelsafdelingen, der forsyner værkstedet med værktøj, reservedele og forbrugsvarer. Riwal har siden 2009 anvendt Würths ORSY koncept, og Martin Jern er ikke i tvivl om værdien.

En Lean-inspireret indretning

En af ORSYs store fordele er det overblik, som indretningen er med til at skabe. Medarbejderne ved, hvor de skal finde tingene, og Würth sælgeren er med til at holde orden og system i forbrugsvarerne. Det passer godt ind i den tankegang, som Riwal har indrettet sig efter.

– Da vi flyttede i nyt domicil i 2009, blev værkstedet større. Alting var pludselig længere væk, så det var vigtigt, at vi fik indrettet os sådan, at medarbejderne skal bruge færrest mulige skridt for at løse opgaverne. Vores indretning er Lean-inspireret, fordi vi har haft fokus på at identificere de ting, der stjæler vores tid. Her passer ORSY perfekt ind, fordi vi har fået forbrugsvarerne tættere på uden at gå på kompromis med orden og system, forklarer Martin Jern.

Kontinuitet skaber værdi

For at sikre høj effektivitet er det vigtigt, at medarbejderne bruger deres ressourcer rigtigt der, hvor det skaber værdi. Det kan de, fordi Würth sælgeren ca. 1 gang om ugen servicerer virksomheden og gennemgår arbejdsstationerne, bestiller og lægger varer på plads.

– Fordi vi har et stort setup, er det vigtigt med kontinuitet. Vi skal have et koncept, der fungerer, fordi det sparer os tid, når vi ikke skal holde øje med, om vi mangler forbrugsvarer. ORSY kører helt som aftalt, og vi oplever stor kontinuitet og forståelse for vores behov, fordi Würth sælgeren har sat sig ind i vores forretning. Det skaber værdi, fastslår Martin Jern.

En skræddersyet løsning

ORSY konceptet, der både består af lagerstyring og service fra Würth sælgeren, kan skaleres alt efter behov, og derfor har Riwal fået en løsning, hvor der er lagt vægt på de elementer, der skaber værdi for netop dem.

– Da vi begyndte at arbejde med ORSY løsningen, var Würth med på, hvilken vej vi ville gå. Vi kunne hurtigt se, at konceptet ville give os store fordele i hverdagen. Det var tydeligt, at Würth ville mere end blot at sælge os produkter og kunne spille et værdiskabende koncept på banen. På baggrund af god dialog, sparring og forståelse for vores forretning fik vi en skræddersyet ORSY løsning. Derudover forsynede Würth os med et rapporteringsværktøj, der giver os overblik over forbruget helt ned på forbrugsvareplan, så vi kan følge forbruget i de enkelte afdelinger, fortæller Martin Jern.

Høj produktivitet er afgørende for os

Når det handler om at prioritere opgaverne i forhold til at generere en bedre bundlinje, skaber ORSY mulighed for at frigive ressourcer; en mulighed som Martin Jern ikke er i tvivl om skaber stor værdi for Riwal.

– Som udlejningsvirksomhed skal vi have vores lifte ud og generere omsætning til os. Jo længere tid de er på værkstedet, jo dyrere er det. Derfor skal vi bruge tiden rigtigt ved at fokusere på de ting, der er teknisk svære at løse, fx reservedele og mere komplicerede komponenter, der kræver omhu. Alle standardvarer skal køre automatisk, så vi kan bruge ressourcerne de rigtige steder. Det sørger ORSY for, og det giver ro i hverdagen, at vi altid har det, vi skal bruge ved hånden, slutter Martin Jern.