Værkstedsindretning
El-, brint-, og hybridkøretøjer har ændret kravene til fremtidens værkstedsindretning. De fleste liftproducenter har specielle lifte til el-biler, og pladskravene til arbejdsområdet omkring liftene er øget.
I takt med at indtjeningen på serviceeftersyn falder, bliver det endnu mere vigtigt at fokusere på de indtægtskilder, som stadig er tilgængelige. Det er vi i Würths afdeling for værkstedsudstyr meget opmærksomme på, når vi rådgiver værkstederne vedr. nye investeringer.
Selv om meget ændrer sig, er undervognen den samme. Med næsten lydløse biler bliver f.eks. dækstøj meget tydelig, og køretøjernes rækkevidde er også en væsentlig faktor. Dæktryk, dækslid samt styretøjsvinkler skal være optimale for at opnå størst mulig sikkerhed, økonomi og komfort. Afbalancering og sporing er blot nogle af de emner, som vi hos Würth er eksperter i – kontakt os gerne for en uforpligtigende snak eller produktdemonstration.