Kun for erhvervsdrivende  
Jørgen Mejlvang

GODE PRODUKTER GIVER GODE RESULTATER

Klimaskærm | Byg

Kundecase: Jørgen Mejlvang ApS

Tømrermester Jørgen Mejlvang ApS har skiftet den almindelige 0,20 plast ud med armeret dampspærre fra Würth Danmark A/S.

Det har gjort montagen hurtigere og nemmere, reduceret arbejdstiden og omkostningerne samt givet gode resultater.

Nye bygningsreglementer og kunders øgede fokus på luft- og vindtæt byggeri gjorde, at Tømrermester Jørgen Mejlvang ApS skiftede til armeret dampspærre.

”Det var vores Würth sælger, der viste, hvad Würth kunne levere inden for luft- og vindtæt byggeri. Vi kunne hurtigt se, at Würths armerede folie var et kvalitetsprodukt, som ville gøre vores montage hurtigere, og vores løsninger mere langtidsholdbare. Folien er langt nemmere at montere end den almindelige 0,20 plast. Eksempelvis gør rivstyrken monteringen lettere, da folien kan klammes fast og strækkes i hele rummets længde uden at klammerne svigter,” siger tømrermester Jørgen Mejlvang.

Han fortsætter: ”Jeg kan se, at vi sparer arbejdstid, da selve monteringen er hurtigere end med almindelig 0,20 plast. Samtidig er der ikke krav til tapening af klammer, og det sparer både en arbejdsgang og omkostningerne til ekstra ruller tape. Gode produkter giver gode resultater, hvilket er en stor sikkerhed for mig, da vi ikke skal ud og lave noget om.”

Kursus gav ny viden om lufttæt byggeri

Jørgen Mejlvang sendte hele firmaet på kursus for at skærpe bevidstheden om lufttæt byggeri og sikre, at alle er ajour med nye regler og produkter. Tømrermester Jørgen Mejlvang ApS bruger den nye viden i deres daglige arbejde.

”Vi har skærpet kravene til vores underleverandører inden for el, vvs og ventilation. Når vi blander produkter fra to forskellige leverandører er vi ikke dækket af nogen form for garanti. Derfor har vi sat krav til, at når vi vælger dampspærren, så skal de andre firmaer bruge rørkraver og tape fra samme leverandør. Vi har også sat fokus på vigtigheden i brugen af primer og kan tydelig se den forøgede styrke og sikkerhed, det giver til vores folieklæbninger,” siger Jørgen Mejlvang.

Ny garantiordning giver ekstra sikkerhed

Würth har lanceret en ny garantiordning, der giver 30 års reetableringsgaranti på armerede dampspærrer når byggesagen registreres på garanti.wurth.dk. Jørgen Mejlvang ser flere fordele ved garantiordningen.

”Vi kender Würths garantiside fra tidligere registreringer af vores undertagsopgaver, hvor det har fungeret nemt og hurtigt. Det kundespecifikke garantibevis, som vi får fra Würth, ser vores slutkunde ofte som et kvalitetsstempel og ligger stor vægt på det. Når Würth nu laver det samme set-up på armerede dampspærrer, er det klart noget, vi vil benytte os af. Jeg sætter stor pris på, at min leverandør har så stærk en tro på deres produkters holdbarhed, at de giver 30 års garanti på det. Det giver mig som håndværker en stor tryghed,” afslutter Jørgen Mejlvang.