Kun for erhvervsdrivende  
Kappendrup A/S

Sikkerhed for medarbejdernes skyld

Sikkerhed | El

Kundecase: Kappendrup ApS

For Kappendrup APS, der udfører alle typer opgaver inden for el og vvs, handler det ikke kun om at overholde lovpligtige sikkerhedsbestemmelser. Det handler i høj grad også om at sikre sine medarbejdere ved at holde øget fokus på sikkerheden. Derfor har Kappendrup APS for få måneder siden taget to af Safety at Works fire områder i brug, nemlig Kemihåndtering og Forebyggelse af ulykker. Det betyder, at medarbejderne altid har de rigtige værnemidler og sikkerhedsdatablade ved hånden i løbet af arbejdsdagen.

Tidligere skulle Kappendrup APS selv skaffe sikkerhedsdatablade fra flere forskellige leverandører og udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger på alle kemiprodukter. Med Würth Kemiarkiv er proceduren for kemihåndtering blevet meget nemmere, og montørernes adgang til Kemiarkivet er blevet elektronisk, fortæller VVS installatør Morten Gustafsson:

– Førhen opdaterede vi sikkerhedsdatabladene en gang om året, så hvis der kom et nyt produkt til, gik der lang tid, inden vi fik informationerne med. Når vi køber et nyt kemiprodukt i dag, overføres oplysningerne automatisk til Würth Kemiarkiv, som vi alle har elektronisk adgang til. Kemihåndteringen betyder, at vi altid kan tilgå de nyeste informationer på de iPads, der ligger i bilerne, uanset hvilke opgaver vi udfører.

Nemt og tidsbesparende

Würth sælgeren gik et skridt videre og introducerede muligheden for sikkerhedstasker for at øge sikkerheden yderligere. Det resulterede i, at alle medarbejdere er blevet udstyret med sikkerhedstasker, der indeholder værnemidler, der passer til de opgaver, de enkelte medarbejder udfører.

– Sikkerhedstaskerne til medarbejderne betyder, at det er blevet nemt og tidsbesparende at overholde sikkerheden på opgaverne. De medarbejdere, der har brug for særlige værnemidler, har fået sin sikkerhedstaske suppleret. Safety at Work løsningen har betydet, at vi kan koncentrere os om at udføre vores opgaver i stedet for at holde styr på sikkerhedsdatablade og værnemidler, forklarer Morten Gustafsson.

Godt i gang med minikursus

Medarbejderne hos Kappendrup APS har taget rigtig godt imod de nye sikkerhedstiltag og er blevet introduceret til brugen på et minikursus.

– Vi har fået sikkerhedstasker med værnemidler til vores montører, og de blev introduceret og forklaret på det kursus, som Würths sikkerhedsspecialist holdt for os. Det har givet os et godt udgangspunkt for at komme i gang med at bruge sikkerhedstaskerne. Det er en af de ting, jeg sætter pris på i samarbejdet med Würth. De er gode til at følge op og sørge for, at vi er kommet godt i gang med sikkerhedsløsningen, slutter Morten Gustafsson.