Kun for erhvervsdrivende  

BILINDRETNING TIL DIG OG DIN BRANCHE

ORSY® bilindretning tilpasses dine arbejdsopgaver og behov, så din arbejdsdag fungerer bedst muligt. Det gælder uanset, om du vælger en standard indretning eller en skræddersyet løsning.

BILINDRETNING TIL MANGE BRANCHER OG MÆRKER

Bilindretningen fra Würth kan bruges i mange forskellige varebiler og til mange forskellige faggrupper som eksempelvis tømrer, elektriker, VVS’er og blikkenslager. En bilindretningsspecialist hjælper dig med en indretning, der passer til dig og din bil.

 

Ford
Mercedes
Opel
Citroen
Ford
Mercedes
Opel
Citroen
Toyota
Man
Iveco
Fiat
Renault

FLERE FORDELE FOR DIG

Når du vælger ORSY® bilindretning, får du:

  • Overblik i din varebil – du finder nemt og hurtigt det, du skal bruge til dine arbejdsopgaver og opbevarer kun det i bilen, du har brug for
  • Specialistviden så din bilindretning passer til dine ønsker og giver dig effektive arbejdsprocesser
  • Sikker kørsel med gennemtestede moduler, hvor din fragt er godt sikret bag førersædet
  • Høj kvalitet med produkter, der er ergonomisk korrekt udformede, har lav vægt og maksimal stabilitet

Få faglig sparring fra bilindretningsspecialisterne

Vores bilindretningsspecialister giver dig grundig vejledning og hjælper dig med at finde den bedste løsning til din bilindretning. De har fokus på detaljen i indretningen, så du udnytter pladsen optimalt, og de sørger for, at indretningen passer til dine arbejdsprocesser.

Specialisterne dækker hele landet og besøger dig, hvor du er og kan bl.a. tegne et indretningsforslag i et 3D-program og demonstrere bilindretning for dig i deres servicebil. Her har du også mulighed for at se og teste kvaliteten af materialerne og modulerne.

Ta’ sikkerheden med i (vare)bilen

Vil du undgå, at tung last vælter under kørslen, eller at du får bøder på grund af trafikfare? ORSY® bilindretning har gennemgået omfattende crashtests hos både TÜV og DEKRA i Tyskland. Derudover har alle skinnesystemer sikrede udtræksværdier, og belastningen er angivet i skufferne.

Du kan også forbedre sikkerheden ved transport af specielle emner og indrette din varebil med sikring af gasflasker under transport, spændestænger til store emner, holdere til patroner og spraydåser samt net til fiksering af løse genstande.

Holdbare moduler i god kvalitet

Modulerne produceres i holdbare materialer i bedste kvalitet på moderne produktionsanlæg. De er desuden certificeret iht. ISO 9001. Det er din garanti for materialer i høj kvalitet, der matcher dine arbejdsopgaver. Bilindretning fra Würth passer også godt på miljøet: Pulverlakeringen er uden opløsningsmidler, og bundpladerne er lavet af genanvendelige ressourcer med den blå miljøengel, der er et tysk miljømærke.

6 års garanti på ORSY® bilindretningsmoduler

Når du køber bilindretning hos Würth, får du 6 års garanti på alle moduler.

Garantibetingelser for ORSY® bilindretningsmoduler

Würth Danmark A/S garanterer over for slutkunden, at ORSY® bilindretningsmoduler skal være fri for fejl og mangler i en periode på 6 år fra tidspunktet for levering og/eller montering af produkterne. Würth Danmark A/S afhjælper hævdede fejl og mangler efter eget skøn enten ved reparation eller omlevering.

Garantien dækker ikke:

  • Defekte moduler som skyldes ydre påvirkninger, der inkluderer, men ikke er begrænset til, kemikalier, salt, røg, snavs og forkert brug
  • Defekte moduler som følge af force majeure, der inkluderer, men ikke er begrænset til, storm, hagl, lyn, ild, strømafbrydelse og uheld
  • Defekte moduler, som skyldes, at indretningen ikke er monteret i henhold til forskrifterne

Hvilke moduler skal du vælge?

Specialisterne i bilindretning kan hjælpe dig med at vælge de moduler, der passer til dig og dit bilmærke.

Mere end ”bare” bilindretning

Bilindretning fra Würth er en del af logistikløsningen ORSY®, som du ikke kun kan tage med på farten i din bil. Du kan også bruge den på lageret, værkstedet og byggepladsen.

Du kan også tage en sikkerhedstaske med på farten med de værnemidler, du har brug for. Hvis du har en kemiløsning hos Würth med adgang til Würth Kemiarkiv, kan du her se informationer om taskens indhold

Hos Würth har du adgang til mere end 60.000 produkter, som du kan tage med i din varebil.

Vil du høre mere om bilindretning?

Udfyld formularen og bliv ringet op