Befæstelsesteknik – Specialistviden om gode løsninger

Få hjælp på byggepladsen

Vores specialist i befæstelsesteknik besøger dig på byggepladsen, så han kan give dig den bedst mulige vejledning i kemisk eller mekanisk befæstelse. Det kan både være, når et opstået problem skal løses eller i starten af projektet for at undgå, der opstår fejl undervejs.

Uanset dit behov kan specialisten være behjælpelig med at finde den rette løsning, de rigtige produkter til befæstelse samt med at udarbejde dokumentationen.

Skal du have lavet en trækprøve?

Så kontakt specialisten i befæstelsesteknik. Specialisten kan foretage trækprøver for at vurdere, hvor mange kilo emnet kan holde til. Prøven kan foretages inden monteringen, for at fastslå hvilken befæstelse du skal bruge.

Trækprøven kan også bruges til at dokumentere styrkeværdier iht. ingeniørberegningerne, for at fastslå om kvaliteten og sikkerheden er i orden. Den afsluttende trækprøve kan eksempelvis være et krav fra bygherren. Når trækprøven er lavet, får du en detaljeret rapport med resultaterne.

Vil du have besøg?

Giv et kald til vores kundecenter på 7932 2170, hvis du gerne vil have besøg af specialisten i befæstelsesteknik.