Kun for erhvervsdrivende  
Kundecase: Jørgen Hansen

Würth er med til at sikre fremtidens indtjening for Kia-forhandler

Kia Jørgen Hansen Biler i Skærbæk valgte Hunter Quick Check-løsning fra Würth, selv om den var noget dyrere end alternativet. Til gengæld er den også både bedre og fremtidssikret.

For en måned siden fik Kia-forhandler Jørgen Hansen Biler A/S i Skærbæk installeret en Hunter Quick Check ved indkørslen til værkstedet.

Hunter Quick Check er en ubemandet inspektion, som automatisk tjekker ethvert køretøj, som kører ind gennem porten, og giver en øjeblikkelig status på både sporing og dækmønster.

En måned efter installation har det allerede ført til, at Jørgen Hansen Biler A/S har solgt langt flere sporinger end vanligt:

Halvdelen af de kunder, som får anbefalet en sporing eller et dækskifte, vælger at gøre noget ved det. Og vi forventer da at få andelen højere op i takt med, at vi bliver bedre til at sælge det ind til kunderne,” siger Jørgen Philipp, eftermarkedschef ved Jørgen Hansen Biler A/S.

Mindre behov for service

Jørgen Hansen Biler A/S i Skærbæk er et godt eksempel på, at bilforhandlere i disse år ruster sig til fremtiden.

Når flere bilejere vælger elektrisk i stedet for diesel og benzin, så rammer det forhandlerne på eftermarkedet. Elektriske biler kræver hverken olieskift, nyt brændstoffilter eller friske tændrør, og det udfordrer indtjeningen på service: Der er bogstaveligt talt mindre at lave i smøregraven.

Det betyder, at bilforhandlerne er nødt til at finde omsætningen på andre områder, som samtidig bringer reel værdi for kunden.

Et af områderne er sporing, og her kan Würth virkelig bringe værdi.

Enkelt tjek

Elbiler har det til fælles, at de er støjsvage ved kørsel, og at rækkevidden på en opladning kan være en udfordring i hverdagen. Både støj og rækkevidde forandres, hvis bilen ikke er sporet optimalt, og det kan vores Hunter Quick Check lynhurtigt afklare.

Hunter Quick Check aflæser automatisk sporing og dækmønster på ethvert køretøj, som kører ind gennem porten.

Resultatet sendes med det samme videre til indtjekningen, hvor kunden er, og sikrer dermed, at kunden med det samme får besked, hvis bilen trænger til at blive sporet. For forhandleren betyder det, at enhver mulighed for mersalg bliver grebet uden at kræve ekstra arbejde for mekanikeren.

Netop den del var årsagen til, at Jørgen Hansen Biler A/S valgte Würth og Hunter.

Der er to klare gevinster ved at vælge det bedste produkt på markedet. Også selv om det er det dyreste,” siger Jørgen Philipp:

Kunden får en uvildig, teknisk anbefaling. Der er intet salgsgas involveret i det. Det er computeren, som siger det – og der er endda et foto af det. Mange, der kører elbil, er glade for regneark og ved næsten mere om elbiler, end vi gør. Det her taler til den nørdede side af dem. Det er ikke så tosset,” siger Jørgen Philipp.

Fuldautomatisk sporingskontrol samt dækdybdescanner.
Når køretøjet passerer igennem måler kameraer afstanden til hjulet for at beregne toe og individuel camber.

Sikrer fremtid

Den anden gevinst er, at man får udført opgaven hver gang.

Vi overvejede en mere manuel, billigere løsning, men valgte den fra. Automatikken på Hunter Quick Check betyder meget. Mekanikerne skal ikke ud af bilen og indtaste noget for at gennemføre et tjek, og de skal heller ikke køre frem og tilbage flere gange. Skulle de det, ville de hurtigt blive trætte af det, og så ville vi ikke forløse potentialet,” siger Jørgen Philipp:

Samtidig har vi med Hunter valgt et produkt fra øverste hylde. Det kan opgraderes og udvikles, i takt med, at man finder på nye ting. Det er der fremtidssikring i,” siger han.

Kontakt Würth
Kundemodtagelse