Kun for erhvervsdrivende  

 

Fra påføring til hærdning af fugemasser

Fra påføring til hærdning af fugemasser

Med denne guide til påføring af fugemasser kommer du godt igennem forberedelse, påføring og hærdning.

Du får blandt andet tips til, hvordan du opnår det bedst mulige slutresultat.

Trin 1: Forberedelse

Fugefladerne skal være helt fri for støv, fedt og snavs. Brug primer ved behov for at opnå bedre vedhæftning.

Lav gerne en prøvefugning for at være sikker på vedhæftningen og at det rette produkt til opgaven er valgt. Du skal altid lave en prøve på, om klæberen binder sig fast på underlaget, inden du klæber større ting.

Trin 2: Påføring

Temperaturen skal være mindst +5 °C ved påføring. Til de fleste opgaver skal du anvende en fugebagstop for at sikre, at fugen kun hæfter på siderne og derved udnytter sin elasticitet, fordi den ikke også hæfter i bunden af fugen.

Andre fordele ved fugebagstop:

  • Bagstoppen fungerer som modhold ved påføring
  • Du undgår unødvendigt stort forbrug
  • Fugen får den korrekte dybde og tværsnit

Følg disse trin, når du skal påføre massen:

  • Påfør fugemassen med en rolig og jævn bevægelse
  • Tryk fugen på plads med en fugepind, som har været tilstrækkeligt fugtet i glittervæske inden brug. For optimal effekt kan glittepind eventuelt slibes med vandslibepapir, inden du bruger den
  • Pres fugen på plads nedefra og op, så den får god kontakt med fugekanterne
  • Glit fugen oppefra og ned for at undgå luftbobler samt sikre god vedhæftning til de to kontaktflader

Tips til påføring

Du skal undgå tre-punkts vedhæftning, da det giver fugeslip og revner i fugen.

Fugens tværsnit skal være dobbelt så bredt som dybt. Ved smalle fuger bør dybden være større end bredden. Det giver en større hæfteflade.

Hvis du bruger malertape til at "styre" fugen, skal du fjerne tapen hurtigst muligt, inden fugen er færdighærdet. Det giver det bedst mulige resultat.

 

Trin 3: Afhærdning efter påføring

Fugen skal beskyttes mod vand og snavs under udhærdning. Sørg for rigeligt med ventilation ved indvendige fuger. Vær sikker på temperaturen er mindst +5 °C, mens fugen afhærder.

Påføring af fugemasse

Fugemasser:

Hvilken fugemasse skal du bruge?

Se fx forskellen på en elastisk og en ikke-elastisk fugemasse.

Find den rigtige fugemasse

Få tips til vedligehold af fuger

Følg vores tips og forlæng dine fugers holdbarhed.

Se guiden

 

Nyeste artiker

Skal du arbejde med epoxy?

30-01-2026De fleste mennesker møder hærdet epoxy i hverdagen, typisk i form af blanke og æstetiske overflader, som fx gulve i supermarkeder. Hærdet epoxy er ufarligt, men inden materialet er hærdet, kan det være farligt at arbejde med.

Læs mere

Guide: Sådan vælger du den rigtige buleudtrækningsteknik

30-01-2026SMART repair gør det muligt at rette buler hurtigt og effektivt, uden at udskifte dele. Men hvilken metode og hvilket værktøj passer til bulen? Her får du en enkel guide fra en af Würths karrosserispecialister.

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM FØRSTEHJÆLPSUDSTYR

15-12-2025Førstehjælp er en vigtig del af arbejdsmiljøet. Ikke kun i nødsituationer, men som en fast del af den daglige sikkerhedskultur. Arbejdstilsynet stiller klare krav til, hvordan virksomheder skal forholde sig til førstehjælpsudstyr og beredskab. Her får du et overblik over, hvad der er værd at vide. Overblikket er ikke udtømmende. For yderligere information henvises til Arbejdstilsynets hjemmeside.

Læs mere

Nyhedsbrev

 

TIlmeld dig Nyhedsbrevet

Få fingrene først på eksklusive nyheder og skarpe tilbud! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af den nyeste viden.

Tilmeld dig nu