Skal du arbejde med epoxy?
Har du helt styr på, hvordan du arbejder sikkert med epoxy? I denne blog gennemgår vi nogle af de vigtigste lovpligtige opgaver og krav, du skal opfylde i forbindelse med arbejde med epoxy.
De fleste mennesker møder hærdet epoxy i hverdagen, typisk i form af blanke og æstetiske overflader, som fx gulve i supermarkeder. Hærdet epoxy er ufarligt, men inden materialet er hærdet, kan det være farligt at arbejde med. Derfor er det vigtigt, at håndværkere, malere og andre faggrupper kender de korrekte arbejdsmetoder, der sikrer en sikker anvendelse af materialet.




