Hvordan måler man støjbelastningen?

Det menneskelige øre er ikke lige følsomt over for høje og dybe toner. Derfor vil støjbelastningen afhænge af, hvordan den støj, du udsættes for, er sammensat. Når støjbelastningen måles, kompenseres for dette ved hjælp af nogle filtre. De hyppigst anvendte er såkaldte A- og C-filtre. Lyd måles i dB (decibel), så når støjbelastningen måles med disse filtre, angives måleresultaterne derfor som henholdsvis dB(A) og dB(C).

Alle arbejdsgivere bør kende støjbelastningen på deres virksomhed, og selvom det kan lyde avanceret, er det i praksis forholdsvis nemt selv at foretage en vejledende måling, da der findes flere gratis apps til formålet.

2 forskellige måder at måle støjbelastningen på

Støjniveauet svinger op og ned hele tiden. Derfor måles støjbelastningen ofte hen over en længere periode. På baggrund af disse målinger, kan den støjbelastning, der i gennemsnit har været i den pågældende periode beregnes. Ved denne type målinger anvendes et A-filter, og værdien af den målte støjbelastning, der i gennemsnit har været gennem perioden, angives derfor i dB(A).

Når støjbelastningen måles på denne måde, skal målingen ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer foretages hen over en 8 timers arbejdsdag. Målingen skal foretages gennem hele tidsperioden og skal også inkludere pauser og eventuelle stille perioder.

Det er imidlertid ikke altid nok at måle den gennemsnitlige støjbelastning, for i løbet af dagen kan der være enkeltstående, kortvarige lyde, som er ekstra høje, fx metal som slår mod andet metal. Denne type støj kaldes ofte frekvensstøj og kan i sig selv udgøre en risiko. Støjbelastningen fra frekvensstøj måles ved hjælp af et C-filter, og den målte værdi angives i dB(C).

Hvad siger loven?

Alle arbejdsgivere har pligt til at nedbringe støjen på arbejdspladsen, så den ikke udgør en risiko for medarbejderne, i det omfang det er muligt. Er det ikke muligt at nedbringe støjen tilstrækkeligt, skal medarbejderne bruge høreværn.

Når støjbelastningen overstiger 80 dB(A) målt over en 8 timers arbejdsdag eller 135 dB(C), har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at:

• Medarbejderne får et egnet høreværn, der ikke generer unødigt
• Medarbejderne får instruktion i, hvordan de skal bruge høreværnet, risikoen ved at lade være og hvordan de skal vedligeholde og opbevare høreværnet
• Medarbejdernes høreværn bliver vedligeholdt

Når støjbelastningen overstiger 85 dB(A) målt over en 8 timers arbejdsdag eller 137 dB(C), har arbejdsgiver pligt til at:

• Sikre at medarbejderne anvender deres høreværn i praksis
• Opmærke de områder, hvor der skal anvendes høreværn med et ”Høreværn påbudt”-skilt

Bemærk: Ovenstående punkter er ikke udtømmende. For yderligere information henvises til Arbejdstilsynets vejledninger.

Gode råd ved valg af høreværn

Skal du indkøbe høreværn til dig selv eller dine medarbejdere, er det en god ide, at være opmærksom på følgende:

• Alle høreværn har en såkaldt SNR-værdi. SNR-værdien angiver, hvor mange dB høreværnet dæmper støjen. Hvis støjbelastningen på din arbejdsplads er 103 dB(A), og dit høreværn skal bringe støjbelastningen under høreværnet ned på mindst 80 dB(A), skal det høreværn, du vælger, have en SNR-værdi på mindst (103 minus 80 = 23) 23 dB
• Vælg et høreværn, der bringer støjbelastningen under høreværnet under 80 dB(A), men ikke ret meget mere. Dæmper det mere, kan det blive svært at høre kollegaerne, advarselssignaler osv.
• På arbejdspladser med meget impulsstøj kan det være en fordel at anvende et niveauafhængigt høreværn. Det giver en generel dæmpning hele tiden og ekstra dæmpning, når impulsstøjen opstår
• Tænk på, om høreværnet skal kunne anvendes samtidigt med andre værnemidler, fx sikkerhedsbriller eller sikkerhedshjelm
• Vær opmærksom på, at menneskers ører og øregange er meget forskellige. Det samme høreværn vil derfor ikke beskytte alle lige effektivt. Lad derfor den enkelte medarbejder prøve nogle forskellige

Høreværn hos Würth

Hos Würth kan du vælge imellem flere høreværn.