Hvordan monteres Hunters automatiske dækmønsterkontrol i gulvet?
Måske skal du implementere den automatiske dækmønsterkontrol fra Hunter i dit værksted? Eller du overvejer at investere i netop Hunter Tread EdgeTM for at øge din indtjening på dæk?
Det er gældende for alle køretøjer, at dækmønster er vigtig for sikkerheden. Mange bilister ved ikke, at de kører rundt på uhensigtsmæssige dæk og med det stigende antal væsentlig tungere el-biler, der kører på de danske veje, er dækdybdekontrol et stort indtjeningspotentiale.
4 step til montering
Når dækmønsterkontrollen er installeret, er du klar til at øge din indtjening på dæk. Men først er der 4 trin, der skal gennemføres, før dækmønsterkontrollen er klar til brug.
Step 1: Opmåling og optegning
Den automatiske dækmønsterkontrol består af en kassette, hvori selve udmålingsudstyret sidder, samt en øvre køreplade som til sidst placeres ovenpå kassetten.
I det første step opmåles området for at sikre den helt korrekte placering af kassetten. Kassetten er ca. 2.362 mm lang og 1.295 mm bred. Vi anbefaler, at dækmønsterkontrollen placeres ved porten ind til værkstedet, så alle biler, som køres ind af porten, automatisk vil få kontrolleret dækmønsterdybden.
Den maksimale højde på bumpet ved indkørslen må være 9,5 mm (+/- 0,5°), og der skal være mulighed for at køre bilen 7,62 m ind i værkstedet målt fra indkørselsporten. Desuden er det vigtigt, at bilen kan køre ligeud på hele stykket.
Step 2: Fræsning og fjernelse af betongulv samt grus
Næste step i processen er at skære betongulvet op. Der skal skæres ud til selve kassetten samt føringsrør til kabler med videre. Herefter graves der grus/jord væk, indtil hullet er ca. 660 mm dybt.
Alternativt kan du undlade det plastkar, som sidder under kassetten. Dermed kan du nøjes med at nedstøbe selve stålrammen på 203 mm. Det anbefales at etablere afløb/dræn, så vand, sne, og sjap kan ledes bort.
Step 3: Opmåling og montering af stålpinde
Så er det tid til præcis placering af kassetten. Dette gøres lettest ved at sænke kassetten ned i det udgravede hul og derudfra udmåle til placering af stålpinde. Stålpindene monteres ind i betonfundamentet, og kassetten placeres ovenpå.
Step 4: Støbning af beton
Sidste step i processen er at påføre beton og vente, til det er hærdet. Én af fordelene ved at nedstøbe dækmønstermåleren i gulvet er, at den således også kan bruges sammen med den automatiske sporingskontrol kaldet Quick Check DriveTM. Dette er ikke muligt, hvis du vælger Hunters OnGround dækmønsterkontrol, da den automatiske sporingskontrol kræver, at bilen kører jævnt uden bump.
Nyeste artiker
15-12-2025Førstehjælp er en vigtig del af arbejdsmiljøet. Ikke kun i nødsituationer, men som en fast del af den daglige sikkerhedskultur. Arbejdstilsynet stiller klare krav til, hvordan virksomheder skal forholde sig til førstehjælpsudstyr og beredskab. Her får du et overblik over, hvad der er værd at vide. Overblikket er ikke udtømmende. For yderligere information henvises til Arbejdstilsynets hjemmeside.
15-12-2025Forkert håndtering af kemiske produkter kan medføre alvorlige sundheds- og sikkerhedsrisici. Derfor er det afgørende at følge gældende regler og procedurer for opbevaring, brug og dokumentation. I Danmark er der klare krav om kemihåndtering på arbejdspladsen, der skal sikre, at dine medarbejdere ikke udsættes for unødvendig fare.
15-12-2025STOP-princippet er en metode fra Arbejdstilsynet, der bruges til at forebygge og reducere risici på arbejdspladsen i forbindelse med kemiske stoffer og materialer. Her får du en kort gennemgang af, hvad hvert trin betyder – og hvordan Würth kan hjælpe dig med at gøre principperne til praksis.



