Stolt sponsor af DM i Skills

 

Würth støtter dansk håndværk

God kvalitet skal opleves, og talent skal udvikles. Derfor har Würth i en årrække sponsoreret den årlige begivenhed DM i Skills, hvor unge talentfulde håndværkere fra landets erhversskoler dyster indenfor deres fag.

Vi var bl.a. partner, da DM i Skills løb af stablen d. 18.-20. januar 2018 i Herning. Her sponsorerede vi både arrangementet og viste vores skills på en stand bemandet med produktspecialister og de nyeste kvalitetsprodukter. Vi sponsorerede også 5 talentfulde elektrikerelever, der iklædt Würth arbejdstøj viste deres skills. Én af de unge elektrikerelever klarede sig så godt, at han endte med at blive danmarksmester.

 

Hyldest til det gode håndværk

Vi støtter god kvalitet og det gode håndværk. Det gør vi med produkter i høj kvalitet, vores koncepter, vores specialister med særlige skills og på kurser. Vi gør det også med DM i Skills, hvor vi støtter op om at sikre de danske håndværkeres konkurrenceevne. Det gør vi ved at være med til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningerne – både hos de fremtidige håndværkere på erhvervsskolerne og ude i virksomhederne i blandt andet auto- og byggebranchen.

 

Danmark kommer til at mangle håndværkere

”Som leverandør og samarbejdspartner for et stort antal danske håndværkere ønsker vi i Würth Danmark at bidrage aktivt til at støtte op om den udvikling, der skal til for at sikre konkurrenceevnen og kvaliteten i opgaveløsningerne. Det gør vi hver dag gennem vores produkter, løsninger og koncepter, og fællesnævneren mellem det hele er høj faglighed og godt håndværk. Det er præcist de samme værdier og kompetencer, de unge håndværkere, der deltager på DM i Skills, repræsenterer,” siger Markedsdirektør Mads Dolberg, Würth Danmark A/S

I fremtiden kommer Danmark til at mangle håndværkere, og vores støtte til DM i Skills er en mulighed for at bære vores del af ansvaret for, at gøre de unge opmærksom på fordelene ved at blive en af fremtidens fagligt stærke håndværkere.

 

Ses vi til den næste DM i Skills?

Næste gang DM i Skills løber af stablen er i d. 4. – 6. april 2019 i Næstved.