Kun for erhvervsdrivende  
Butiksåbning i Hjørring og Kalundborg

Würth styrker sit butiksnet

24.09.2021 | Butikker

I 1985 åbnede Würth sin første håndværkerbutik. Siden er der opbygget et landsdækkende butiksnet, og ambitionerne er vokset i takt med antallet af butikker. Senest er der investeret i at modernisere butikken i Esbjerg, som genåbner tirsdag d. 28. september.

 

Würths kædechef Rune Liljeroth fortæller: ”Med vores nuværende 36 butikker i Danmark er vi tæt på vores kunder i hele landet. Tidligere på året åbnede vi i Svendborg, og om nogle få uger åbner vi også i Frederikshavn.

Vores ambition er, at der ikke skal være mere end 20 minutter til den nærmeste Würth butik, uanset hvor i Danmark man befinder sig. Vi er kommet nærmere dette mål, men der er fortsat steder, hvor vi gerne vil være endnu tættere på, så det arbejder vi på.

Nye krav til indretning

Siden den første Würth butik åbnede for mere end 35 år siden, er der sket store ændringer i den måde, virksomheden indretter sine butikker på. Samtidig med at Würth udvider butiksnettet, arbejdes der derfor sideløbende på at bringe de ældre butikker op på samme standard som de nye.

Om det siger Rune Liljeroth:

”Godt håndværk kræver mere end gode produkter. Det kræver også innovative løsninger og masser af faglig viden. Det vil vi gerne bidrage til med vores butikker. Når vi i dag indretter nye butikker, lægger vi stor vægt på, at de fysiske rammer skal understøtte en god købsoplevelse, der giver vores kunder mulighed for at få ny inspiration og ny viden. Vores ældre butikker er indrettet i en tid, hvor fokus i højere grad var på at få så mange produkter som muligt ind på de kvadratmetrer, der var til rådighed, så dem ønsker vi naturligvis også at bringe op på den standard, man møder i vores nyeste butikker.

Tidligere på året har Würth Silkeborg været gennem en større modernisering, og tirsdag d. 28. september slår Würth Esbjerg igen dørene op for kunderne efter at have gennemgået en større forvandling.

Store forandringer i Würth Esbjerg

Würth Esbjerg åbnede oprindeligt i 1990 og efter mere end 30 år med masser af kundebesøg, var det ved at være tid til en modernisering. De seneste måneder har håndværkere og Würths medarbejdere derfor haft rigtig travlt med at skabe nogle nye, inspirerende rammer. Samtidig er der brugt mange kræfter på at sammensætte det helt rigtige produktsortiment, så det matcher de virksomheder, der befinder sig i Esbjerg.

Rune Liljeroth siger ”Hos Würth lægger vi stor vægt på, at produktsortimentet i den enkelte butik matcher og udvikles i takt med de lokale håndværkere og virksomheders behov. I Esbjerg spænder vores kundegruppe særdeles bredt, fra den lokale tømrermester til metal- og offshore industrien.

Ud over de klassiske Würth produkter som skruer, kemiprodukter og værnemidler kan man i Esbjerg derfor fx også finde et stort udvalg af heavy duty produkter, som fx svejseprodukter og befæstelse til metalindustrien og brandhæmmende arbejdsbeklædning til offshore industrien."

ORSY i de nye butikker

Tirsdag den 28. september genåbner Würth Esbjerg efter af have gennemgået en større forvandling – én ting er der dog ikke ændret ved, nemlig medarbejderne i butikken.

Hans Werner Jørgensen, Henning Steen Nielsen, Thomas Holm Hansen og Johanne Munk Strunck står lige som tidligere klar med masser af god service og vejledning, når kunderne kommer forbi den ny butik.