Kun for erhvervsdrivende  
Würth Danmark A/S igen kåret som Eliteleverandør

Würth Danmark A/S igen kåret som Eliteleverandør

30.09.2021 | Würth

Blandt samtlige danske virksomheder, der fakturerede til den offentlige sektor i 2020, er Würth Danmark A/S igen blevet kåret som Eliteleverandør.

Hvert år udnævner Udbudsvagten de 1% største leverandører til den offentlige sektor. I 2020 udmærkede Würth Danmark A/S sig igen i den kategori og er nu på 4. år kåret som Eliteleverandør. Ifølge Udbudsvagten er det ”… en præstation, der påkalder sig al ære og respekt…” og dermed placerer Würth Danmark A/S sig blandt den absolutte elite af leverandører.

”Vi er stolte af den anerkendelse, som certificeringen er et udtryk for, og glade for den tillid, som vores offentlige kunder viser os, når vi med vores kvalitetsprodukter og specialistviden hjælper vores kunder i det daglige. Samhandelen med det offentlige er en stor prioritet for os, og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde de kommende år” udtaler markedschef Martin Mariager Faaborg fra Würth Danmark.

Würth Danmark A/S forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, værkstedsudstyr, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs, metal- og træ/bygbranchen samt det offentlige. Salget sker gennem sælgere, et landsdækkende butiksnet og en webshop. Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding, beskæftiger godt 580 medarbejdere og har en årlig omsætning på over 900 mio. Würth Danmark A/S er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen næsten 80.000 medarbejdere.