Kun for erhvervsdrivende  
Butiksåbning i Hjørring og Kalundborg

Würth åbner endnu to håndværkerbutikker

26.11.2018 | Butikker

’Maks. 20 minutter til din nærmeste Würth butik.’ Det er målet for handelsvirksomheden Würth Danmark, som de seneste år har øget tempoet på udviklingen af deres butiksnet for professionelle håndværkere. Nu åbner de i Hjørring og Kalundborg, og Würth er dermed tæt på at have 30 butikker i Danmark.

 

ORSY i de nye butikker

 

– Tiden bliver mere og mere kostbar for vores kunder, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er tæt på vores kunder, der hvor de har brug for det, og når de har brug for det, fortæller Würths kædechef Rune Liljeroth, og fortsætter: Med den vækst vi oplever, der er i hele landet, får vi mange forespørgsler fra kunder, som meget gerne vil have en Würth butik i nærheden, så det er nemt for dem lige at hente det, de har brug for med det samme, når behovet opstår. Det betragter vi naturligvis både som et klap på skulderen og som udtryk for, at der et behov i markedet for vores produkter.

– Vi er rigtig glade for, at vi nu kan åbne i Hjørring og Kalundborg, og dette skyldes i høj grad, at vores kørende sælgere gennem mange år haft et godt og tæt samarbejde med rigtig mange håndværksvirksomheder i disse områder. Samtidig har vi et klart indtryk af, at det er områder, som er inde i en rigtig positiv udvikling – og den håber vi naturligvis med åbningen af vores butikker at kunne være med til at understøtte.

I de to nye butikker vil kunderne ligesom i de øvrige Würth butikker kunne finde et bredt udsnit af Würths omfattende produktprogram, heriblandt et bredt udvalg af værktøj, befæstelse, arbejdstøj samt kemi- og sikkerhedsprodukter.

Begge butikker indvies formelt tirsdag den 4. december kl. 12.00, men fejres både den 4., 5. og 6. december. Med de 2 nye butikker er Würth tæt på at have på 30 butikker i Danmark. I starten af 2019 åbner Würth også en butik på Færøerne, og ved udgangen af 2019 forventer virksomheden at have omkring 35 butikker i alt.