Home
Würth Danmark A/S
Nyhedsbrev     Log-in  
Om WürthProdukterLøsningerSafety at WorkWürth KurserJobButikkerKontaktE-shop
fasty


Ein Unternehmen der Würth-Gruppe
  REACH  
 
 
1. juni 2007 trådte EU’s kemikalielovgivning (REACH) i kraft. Lovgivningen gælder for alle virksomheder som producerer, importerer, forhandler og anvender kemiske stoffer i hele EU.

Der findes i dag over 100.000 forskellige kemiske stoffer, som bliver sammensat til mange forskellige produkter. Nogle af alle disse produkter sælger Würth videre til sine kunder, hvilket betyder, at både kunderne og Würth er omfattet af REACH.

Målet med REACH er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø samt at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer.

Hvad er det?

Grundtanken i REACH er, at det er producenten af et kemikalie, der skal dokumentere, at kemikaliet kan produceres og anvendes uden konsekvenser for mennesker og miljø, hvor det tidligere har været myndighedernes opgave at dokumentere dette.

Hvad betyder REACH?

R: Registration (registrering): Alle stoffer skal registreres i et centralt kemikalieagentur i Helsinki sam¬men med oplysninger om eventuel påvirkning af miljø- og sundhed.

E: Evaluation (vurdering): Stofferne skal herefter vurderes, så de efterfølgende kan godkendes.

A: Authorization (godkendelse): Myndighederne godkender/afviser stofferne.

CH: Chemicals (kemikalier): Det hele drejer sig om kemikalier.

REACH vil grundlæggende medføre, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt.

Hvad gør Würth?

Würth er lige i øjeblikket i gang med at få tilbagemeldinger fra producenter og leverandører om, at de også overholder lovgivningen. Det er dem, der skal sørge for registreringen af de stoffer, der bruges i vores produkter. Hvis vores producenter og leverandører ikke arbejder med REACH, kan vi ikke bruge dem som leverandør/producent af vores produkter.

Hvad betyder det for dig som kunde?

For dig betyder det, at du som kunde kan være sikker på, at Würth og Würths produkter overholder kemilovgivningen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om REACH, kan du læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside eller på Dansk Industris hjemmeside

 
 
© 2010 Würth Danmark A/S