|
|
Home / ETAgodkendelse |
|
 |
|
|
| |

 |
Würth skruer op for standarden og får ETA-godkendelse af ASSY® 3.0 spånskruer
ASSY® – samarbejde er vejen til succes Würth Danmark A/S er en virksomhed med 100 % fokus på det danske marked. Vores vigtigste opgave er at udvikle og levere de absolut bedste produkter til dig og dine kollegaer. Hver dag besøger over 300 Würth-sælgere håndværkere i hele Danmark. De videreformidler produktforslag og forespørgsler til vores produktafdeling. Derfor ved vi, hvilke produkter vi kan forbedre og udvikle for at gøre din hverdag lettere, så vi fortsat kan leve op til den kvalitet, som du og dine kollegaer forventer. Vejen fra dig til et nyt og bedre produkt er altså ikke længere end vejen til din sælger.
CE-mærket – ikke et kvalitetsstempel! Træskruer, der anvendes i bærende konstruktioner, skal i Danmark lovmæssigt være CE-mærkede. En CE-mærkning betyder, at producenten skriver under på, at et produkt er produceret efter en angiven EN-norm. Producenten står dermed inde for, at produktet overholder nogle givne minimumskrav. Det betyder, at et CE-mærke ikke er et kvalitetsstempel, men blot at producenten selv er garant for, at han overholder den givne EN-norm.
|
|
|
| |
ETA-godkendelse – fordi den overtrumfer CE-mærkningen Spånskruer til anvendelse i bærende konstruktioner skal produceres efter anvisningerne i EBN 14592 for at blive CE-mærket. Vi har ønsket om og viljen til at ville udvikle og levere det absolut bedste til dig og dine kollegaer. Vi har derfor ladet vores skruer teste på et uafhængigt godkendt laboratorium. ETA-godkendelsen er derfor den bedste mulighed for at vise, at vores skruer har langt bedre værdier end de i EN 14592 foreskrevne krav.
|
|
|
| |
| |
 |
ASSY® – altid først med den bedste kvalitet Som de allerførste på det danske marked har vi fået vores ASSY® 3.0 spånskruer ETA-godkendt. Det krævede, at vi underlagde os strenge krav til løbende test af de skruer, vi producerer, og strenge krav til tredjepartsovervågning, som betyder, at alle vores skrueproducerende fabrikker ofte får uanmeldte besøg. Med ETA-godkendelsen følger en lang række forsøg og test af blandt andet belastningsevne og udtræksværdi. Fordelen ved ETA-godkendelsen frem for CE-mærkningen er, at forsøg fastslår skruens reelle tekniske specifikationer og dokumenterer, at ASSY® 3.0 spånskruer har langt bedre værdier end de i EN 14592 foreskrevne krav, som er grundlaget for den for spånskruer påkrævede CE-mærkning.
ASSY® – innovation fra kærv til spids I 1992 udviklede vi i samarbejde med håndværkere AW-kærven og tog patent på den. Kærven forener det koniske hul fra Pozidriv og den store anlægsflade fra Torx. Det giver en kærv med høj pasform og optimal krafoverførsel. I 2002 fik dialog med kunder os til at udvikle én bits til de oftest anvendte skruestørrelser. AW20-bitsen passer således i alle skruer fra dimensionen Ø 3,5 mm til Ø 5,0 mm.
ASSY®-skruerne er udstyret med fræselommer på skruehovedets underside i stedet for fræseribbe. Fræselommerne pakker materialet ned i træet eller spånpladen, og det giver dermed en pænere finish, end hvis man fræser materialet væk. Lommerne er desuden udformet med henblik på at få skruehovedet til at ligge pænt an mod beslag o.l.
|
|
|
| |
ASSY® for asymmetrisk Navnet ASSY® kommer fra vores spånskruers patenterede asymmetriske gevind. Gevindets udformning betyder, at du kan kombinere høje udtræksværdier med hurtig iskruning ved lavt moment, hvilket giver mindre belastning af skruemaskine og batteri. Skruens spids er desuden udformet med et patenteret gevindstykke, som bevirker, at træ og kanttræ ikke flækker ved iskruning, dette uden at gå på kompromis med udtræksværdierne!
|
|
|
|
|
|
|
 |
|