Hovedkontor
Hjertet af Würth ligger i Kolding. Her pulserer Salgssupport, Marketing, HR, Økonomi, IT og vores produktafdeling. Det er også her, vi har vores centrallager spækket med Würths kvalitetsprodukter.
Velkommen indenfor
I Kolding får du omkring 180 gode kolleger, der sammen understøtter vores massive butiksnetværk og kørende salgsstyrke, der dækker hele Danmark. Du bliver desuden en del af en global Würth-familie med internationale kolleger i lige netop din funktion siddende over hele kloden.
Vi har dog begge ben solidt plantet i den jyske muld, hvor vi dyrker det nære. Det gør vi fx gennem vores medarbejderklub, hvor du kan komme tættere på dine kolleger over alt fra sport til kunst og koncerter. Og hver dag bliver du budt velkommen af Reinhold Würths private kunstsamling og et fællesskab, der ikke er til at tage fejl af.
Gør karriere i:
- Salgssupport
- IT
- HR
- Økonomi
- Product Management
- Indkøb
- Marketing & e-Business
- Lager
Line, KAM-supporter
Salgssupport er en stor afdeling med sammenhold og mange muligheder. Det kan Line skrive under på. Hun har nemlig prøvet kræfter med mange forskellige slags opgaver i afdelingen og fundet sit drømmejob i sin 3. stilling på 1,5 år.
Jeg er så imponeret over, hvad der blev sat i gang, for at jeg skulle være glad for at tage på arbejde. I dag er jeg med til at lande aftaler med vores største kunder, og det er så fedt, at Würth kunne se mit potentiale.
Lines rejse i Würth
Et skævt match
Line startede som salgs- og kundesupporter, men allerede i prøveperioden fandt hun ud af, at opgaverne ikke passede til hende. Det kunne Lines chef godt mærke, så sammen prøvede de at finde en løsning.
Nye udfordringer
Line og Würth var nemlig et match. Og i en helt ny stilling med vægt på salgssupport og indkøb blomstrede Line i rollen. Og selvom hun aldrig før havde arbejdet med SAP, er hun nu superbruger.
Lines time to shine
Da hendes nye leder 9 måneder senere blev forfremmet, tilbød hun Line sin gamle stilling som KAM-supporter. I dag spiller Line en vigtig rolle i at få aftaler i hus med de helt store kunder. Og hun elsker det.
Poul Erik, lageroperatør og servicetekniker
På hovedkontoret ligger også vores lager, hvor ca. 60 Würth-kolleger står for pakning, vareindlevering og -udlevering af Würths produkter. Her finder du Poul Erik i færd med at få et defekt bånd op at køre igen eller hjælpe en kollega med at pakke svejseudstyr.
Jeg er glad for mit job, fordi der bare er fuld tillid til mig. Der bliver ikke holdt øje med os, som der gør andre steder. Vi arbejder ikke alle ens, og det er der plads til her.
Poul Eriks rejse i Würth
Startede som vikar
I 2010 startede Poul Erik ved en tilfældighed som vikar på lageret og blev hurtigt fastansat som en del af plukholdet. Men han var klar til at lære nyt.
Uddannet lageroperatør
Så Poul Erik gik til lagerchefen og spurgte, om de ville ”bruge en halvgammel mand” som ham til noget mere. Svaret blev et ”ja, da” og en 2-årig lageroperatøruddannelse gennem Würth.
Servicetekniker & alt-mulig-mand
I dag står Poul Erik for at servicere og vedligeholde alle båndanlæg og maskiner. Når det hele bare kører, giver han en hånd med, hvor han kan, og får sig en god snak med en kollega.