Ansøgning & Onboarding
Alt hvad du skal vide om dit første møde med Würth.
Ansøgning & ansættelse
Vi sætter pris på, at du bruger din tid og energi på at skrive os en ansøgning. Derfor skal du også have et indblik i, hvad der venter dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.


Allerede til jobsamtalen kunne jeg mærke, at Würth var noget særligt. De var interesserede i mit drive, og hvem jeg var som menneske. Dér vidste jeg bare, at her skulle jeg være.
Mads, teamleder for bygspecialister i Würth
-
Send ansøgning
Du får altid en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Og du kan regne med et svar fra os senest 2 uger efter ansøgningsfristen.
-
1. samtale
Til 1. samtale glæder vi os til at få uddybet dine kompetencer og lære dig bedre at kende. Lige så vigtigt er det, at du bliver klogere på, om jobbet og Würth er noget for dig. Samtalen varer ca. 1 time.
-
Personlighedstest / omtanketest
Ofte vil vi gerne have dig til at lave en eller flere tests hjemmefra, som vi kan bruge som udgangspunkt for 2. samtale og til at komme endnu tættere på hinanden.
-
2. samtale
Med udgangspunkt i din personlighedstest tager vi en snak om din profil, og hvordan du mon vil trives i jobbet. Herefter vil vi gerne modtage referencer fra dine tidligere ledere, som vi kan ringe til.
-
Samkørsel med sælger
Søger du et salgsjob, vil du blive inviteret ud at køre en tur med en kommende kollega, så du kan få en forsmag på den hverdag, der venter dig.
-
3. samtale
Måske indkalder vi dig til en 3. samtale for at få det sidste på plads.
-
Tillykke med jobbet
Vi begynder at planlægge dit onboarding-forløb og glæde os til at byde dig velkommen.
Onboarding
I Würth gør vi meget ud af, at du får en rigtig god start og føler dig velkommen i Würth-familien fra dag 1. Det betyder selvfølgelig god oplæring i dit nye team. Men for os er det lige så vigtigt, at du får en forståelse for hele forretningen og møder kolleger fra alle dele af organisationen.
Derfor har vi forberedt et skræddersyet onboarding-forløb til dig, der skydes i gang med en velkomst på vores hovedkontor i Kolding. I løbet af dit første år hos os får du en god kombination af undervisning, hands on-træning og sparring, som er tilpasset specifikt til dig og din funktion.

Jeg følte virkelig, at jeg blev taget seriøst helt fra start af, både professionelt og personligt. Man er ikke bare et nummer i rækken – fx fik jeg en bryllupsgave, efter kun at have været ansat i 2 måneder.
Irfan, sælger i Würth
Undervisning
Du lærer alt, du skal vide om Würths produkter, værdier og organisation.
Hands on-træning
Du kommer fx i værkstedet og får produktet i hænderne eller kører en tur med en sælger.
Sparring
Du får en kontaktperson fra topledelsen, som følger dig i dit første år og sørger for, du trives.


Forløbet er rigtig godt planlagt, og det er en helt fantastisk måde at blive introduceret til arbejdspladsen på.
Rikke, specialist (arbejdstøj og sko) i Würth
