Specialister
Vejled kunder i kvalitetsudstyr, du kan stå inde for.
Din faglighed får handlen i hus
Du kan allerede dit kram, men måske er det tid til at bytte værkstedet ud med friheden på landevejen?
Som nogle af de eneste i branchen har vi over 30 tekniske specialister, der hver dag bidrager til den høje kvalitet, Würth er kendt for.
Det gør du, når du vejleder kunderne, uddanner sælgerne og understøtter det enkelte salg. Med andre ord har du sælgernes ryg, mens du giver din egen ryg en pause.
Specialisér dig inden for:
- Bilpleje
- Karrosseri
- Additiver
- Aircondition
- Værktøj til el- og hybridbiler
- Bilindretning
- Arbejdstøj og sko
- Industriel vending
- Klimaskærm
- Sværbefæstelse
- Safety at work
- Passiv brandsikring
- Svejs
- Boring, skæring og slibning
Mads, teamleder for bygspecialister
Vores specialister har en teamleder, fordi vi så et behov for at knytte teamet tættere sammen. Men allermest fordi vi så Mads.
Han har nemlig hjerte for nærværende ledelse, og hans helt store motivation er at finde de rigtige løsninger for kunderne. Og nu kan han kombinere begge dele.
Når man arbejder for det og deler sine succeser, så bliver man også anerkendt, og dørene åbner sig for én. Anerkendelse er i det hele taget noget af det, vi er bedst til.
Mads’ rejse i Würth
Sælger fra starten
Mads startede som regional key account manager, hvor han brugte sin tømrerfaglighed til at understøtte salgskollegerne i regionen. Men efterhånden fandt han ud af, at han ville noget andet.
Fra salgsledervikar til specialist
Mads tog vores interne lederuddannelse og vikarierede også for sin egen chef. Men han savnede at gå i dybden med teknisk kunderådgivning. Så i stedet blev han specialist i byggematerialer og -konstruktioner i stedet.
Teamlederjobbet blev den rette hylde
Vi ville gerne udnytte Mads’ lederpotentiale til fulde. Samtidig var der brug for en teamleder for specialisterne. Så nu er Mads i sit es. For han udvikler sig teknisk og menneskeligt hver dag.
Rasmus, autospecialist og servicetekniker
Som både servicetekniker på mindre værkstedsudstyr og specialist i air condition og bilindretning har Rasmus 3 kasketter på.
Det er Rasmus, der vejleder kunden over telefonen eller dukker op ude på værkstedet for at tegne indretningsløsningen. Og det er også Rasmus, der kommer ud og sætter maskinerne op og servicerer dem løbende.
Jeg får stadig beskidte fingre og mulighed for at bruge mit hoved. Og så er jeg gået fra at være helt radbrækket om morgenen til at være frisk og veludhvilet.
Rasmus’ rejse i Würth
20 år som automekaniker
Da Rasmus’ nuværende teamleder ringede ham op, var det som sendt fra himlen. Rasmus havde arbejdet næsten 20 år som automekaniker, og han var træt i kroppen.
Servicetekniker på farten
Fagligheden var den samme, men som servicetekniker i Würth kunne Rasmus selv bestemme over sin tid. Og bruge den bag rattet frem for under køleren.
Blev hurtigt specialist
Rasmus vidste alt om maskinerne, så specialistrollen sneg sig hurtigt ind i stillingen. Og rådgiverhatten passer ham glimrende.