Byggeri med træ som bærende konstruktion adskiller sig fra traditionelt stål- og betonbyggeri. Da det stadig er relativt nyt at bygge høje bygninger i træ i Danmark, er denne type byggeri endnu ikke særlig udbredt. Træ har for alvor fået en plads som materiale ved byggeprojekter, ikke blot som beklædning, men også som en væsentlig del af den bærende konstruktion i form af CLT-elementer.
Med Würth som samarbejdspartner i dit byggeri får du tryghed på flere måder. Vi stiller en specialist i Timber Construction til rådighed, der selv har arbejdet med CLT i en årrække. Vi har desuden Würth Technical Software, der hjælper dig med at finde de rigtige produkter.

Byggebranchen bidrager betydeligt til den samlede CO2-udledning, hvilket har øget interessen for træ som alternativ til traditionelle og mere klimabelastende byggematerialer.
Mens træerne vokser optager de betydelige mængder CO2. Den CO2, som et træ optager, bliver først frigivet igen, når træet nedbrydes naturligt eller brændes, så når træet anvendes i byggeri, forbliver CO2’en bundet i træet. Disse egenskaber gør træ til et unikt og klimavenligt byggemateriale.

CLT er en forkortelse for Cross Laminated Timber. CLT kan oversættes til krydslamineret tømmer, der også er kendt som massivtræ. CLT har de samme egenskaber som beton. Derfor er det muligt at bygge højt med CLT-elementer. CLT-elementer er stærke og stive og derfor er CLT-elementerne ideelle til lange spænd såsom ved etageadskillelse, lofter og vægge.
CLT er massivtræselementer, der typisk består af 3, 5 eller 7 vinkelrette lag. Lagene er limet sammen til massivtræselementer. Derfor har massivtræselementerne en stor stivhed og styrke. Elementerne er desuden meget dimensionsstabile.

Der er flere fordele med at bygge med CLT-elementer. CLT-elementerne er lavet med dimensionsstabilt materiale. Elementerne er nemme at montere og derfor er byggetiden også kortere end ved traditionelt betonbyggeri. CLT-elementerne isolerer for varme og lyd og dette medfører et behageligt og sundt indeklima samtidig med, at energiudnyttelsen er effektiv.

For at imødekomme stigende krav til dokumentation i byggeriet stiller vi vores dimensioneringsprogram Würth Technical Software II til rådighed. Her kan du beregne og se dokumentation for de viste løsninger.
For yderligere dokumentation tilbyder vi adgang til CAD-biblioteket for vores befæstelsesartikler.
Würth Technical Software CAD-bibliotek
I Würth er vi stolte af vores historisk gode kvalitet. Alle vores produkter kvalitetstestes og dokumenteres derefter. Ved vores tyske hovedsæde designer vi fremtidens produkter på Würth Innovationscenter CURIO, der er et af verdens bedste testcentre for fastgørelsesteknologi. Det er din garanti for udvikling og inspiration.
Vi har udviklet Sonus Strips akustiklister, der forhindrer lydoverførsel mellem rum, og de er derfor en god løsning til din lydstrategi. Du kan bruge Sonus Strips akustikliste som vibrations- og strukturlydisolering på steder, hvor kravene er meget høje. Det er for eksempel i bærende komponenter i gulve, vægge og lofter. Akustiklisterne kan også bruges som lydisolering under trapper og maskiner.

TIMBER CONSTRUCTION
Vores Timber Construction specialist, kan besøge dig lige dér, hvor du har en konkret udfordring. Vores specialist har stor praktisk erfaring og kan derfor vejlede til en gnidningsfri proces, der forhindrer arbejdsstop. Du kan få hjælp til:
- Specialiseret sparringspartner gennem hele byggeriet.
- Teknisk understøttelse i projekteringsfasen
- At uddanne håndværkeren på pladsen indenfor knudepunkter og befæstelsesmetoder
