Kun for erhvervsdrivende  
KLIMAKRAV TIL NYBYGGERI


I 2021 vedtog Folketinget en national strategi for bæredygtigt byggeri, som indeholder en række konkrete tiltag, der har til formål at reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug i forbindelse med nybyggeri. Strategien betyder, at der frem mod 2030 vil blive implementeret en række tiltag, som understøtter dette.

 

Ændring af bygningsreglementet

Et af de tiltag, som er gennemført i forlængelse af den nationale strategi, er en ændring af bygningsreglementet, som har haft virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at der i BR18 er indført to overordnede krav, som fremgår af § 297 og § 298.

Kravene gælder for alle nybyggerier, der er omfattet af Bygningsreglementets krav om energiramme.

Krav 1: Byggeriets klimapåvirkning skal dokumenteres

Bygherren skal dokumentere byggeriets samlede klimapåvirkning vha. af en klimaberegning, også kaldet en LCA-beregning, som omfatter CO₂-ækvivalenter.

CO₂-ækvivalenter er en betegnelse for udledningen af en række drivhusgasser (f.eks. metan eller lattergas), hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til effekten af kuldioxid (CO₂).

Beregningen skal omfatte byggeriets klimapåvirkning over en periode på 50 år og skal indsendes sammen med færdigmeldingen af byggeriet.

 

Krav 2: Grænseværdi skal overholdes, hvis bygningen er større end 1.000 m²

Hvis bygningen er større end 1.000 m² må den samlede klimabelastning fra materialer og bygningens energiforbrug ikke overstige 12,0 kg CO₂ -ækvivalenter pr. m² pr. år.

På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat en grænseværdi for bygninger på under 1.000 m². Det må dog forventes, at der fra 2025 også vil blive fastlagt en grænseværdi for disse.

Bygninger, der som følge af bygningens placering, funktion eller tilsvarende har et berettiget større materialebehov og dermed en større klimapåvirkning, vil i nogle tilfælde være undtaget fra grænseværdien.

Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Det kan dog anbefales at udføre klimaberegninger allerede i designfasen, hvor det vil være nemmest at ændre i design og materialevalg, hvis det er nødvendigt for at kunne overholde klimakravene.

Klimakrav til nybyggeri

 

Hvordan beregner man klimapåvirkningen?

Ved en beregning af klimabelastningen skal bygherre enten tage afsæt i nogle generiske værdier fra bygningsreglementet eller i EPD’erne for de specifikke byggevarer, som er anvendt i det pågældende byggeri. EPD står for Environmental Product Declaration og kaldes på dansk en miljøvaredeklaration.

EPD’en er en standardiseret metode til at dokumentere produktets miljøpåvirkning i hele produktets levetid og skal være certificeret af en tredjepart.

Der er mange data, der skal holdes styr på ved en beregning af klimapåvirkningen – det kan derfor være en hjælp at anvende et digitalt værktøj til at samle alle de nødvendige informationer. Der findes flere forskellige løsninger, som kan anvendes hertil.

Eksempler på bygningsdele som skal medregnes/ikke medregnes jf. Bygningsreglementet BR18
Skal medregnes:Skal ikke medregnes:
  • Tag, vægge, dæk og lignende
  • Damp- og vindspærre
  • Pumper og radiatorer
  • Bolte og samlinger, som har væsentlig betydning for en bærende konstruktion
  • Lige strækninger af rør og kanaler til tekniske installationer
  • Isolering af tekniske rør og ledninger

  • Indblæsningsarmatur, spjæld
  • Søm, skruer og tilhørende hulplader
  • Fugematerialer, håndlister, fodpaneler
  • Brandlukninger og andre former for lukninger af udsparinger
  • Installationsrør

Brug for mere information?

Hos Würth Danmark har vi ansat specialister, som kender de gældende krav og følger udviklingen i lovgivningen tæt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Aalykke, e-mail: camilla.aalykke@wuerth.dk

Du kan også finde yderlige information på denne hjemmeside: byggeriogklima.dk