Kun for erhvervsdrivende  
PAS GODT PÅ DINE ØRER
PAS GODT PÅ DINE LUNGER

Hvis du arbejder et sted, hvor luften er sundhedsskadelig at indånde, og forureningen ikke kan fjernes tilstrækkelig på anden vis, skal du bruge et åndedrætsværn. Et af de hyppigst anvendte er støvmasker.

Når du vælger støvmaske, lægger du sikkert vægt på, at det er nemt at trække vejret med den på, og at den er mest mulig komfortabel at have på. Det er bestemt også vigtigt, men faktisk er det endnu vigtigere, at du vælger en maske med det rigtige filter, for det er filteret, der afgør hvor godt du bliver beskyttet, mod den forurening, der er i luften.

 

Hvad skal du vide om filtre?

Selve filteret i din støvmaske kaldes et partikelfilter, men du skal være opmærksom på, at et partikelfilter ikke bare er et partikelfilter.

Partikelfiltre inddeles i 3 klasser; P1, P2 og P3. Filterklasse P1 har lav effekt, filterklasse P2 har middel effekt og filterklasse P3 har høj effekt.

De 3 filterklasser beskytter mod følgende:

  • P1: Støv (i begrænset omfang)
  • P2: Sundhedsskadeligt og giftigt støv. Faste partikler eller både faste partikler og væskeformige aerosoler.
  • P3: Sundhedsskadeligt og giftigt støv, radioaktivt støv, bakterier og virus. Faste partikler og væskeformige aerosoler.

Uanset hvilken filterklasse din støvmaske har, må du almindeligvis benytte den op til 3 timer i alt i løbet af en arbejdsdag.

 

Hvilket filter skal du vælge?

Hos Würth anbefaler vi, at du altid bruger en støvmaske med filterklasse P2 eller P3.

Vores erfaring er, at du almindeligvis vil være godt beskyttet med en P2-maske ved opgaver, hvor du udfører isoleringsarbejde, skærer i gipsplader, sandblæser eller lign.

Hvis du udfører opgaver med asbestrenovering, metalslibning eller opgaver, hvor der kan være bakterier

eller vira i luften anbefaler vi, at du bruger en P3-maske

Ved opgaver, hvor du fx bliver udsat for organiske opløsningsmidler, skimmelsvamp, PCB, bly eller epoxy- og styrenholdige produkter, beskytter en støvmaske dig ikke tilstrækkeligt. Her anbefaler vi, at du anvender et luftforsynet åndedrætsværn eller en kombinationsmaske, der både indeholder et partikelfilter og et eller flere gasfiltre.