Kun for erhvervsdrivende  

Hvordan vælger du de rigtige sikkerhedssko?

Hvordan vælger du de rigtige sikkerhedssko?

Er det blevet tid til at skifte de gamle sikkerhedssko ud, skal du selvfølgelig have et nyt, smart par, som er rare at have på hele dagen. For dine fødders skyld er der dog flere ting, du skal tænke på end skoenes farve, design og komfort. Sikkerhedssko er nemlig ikke ”bare sikkerhedssko”.

Der er stor forskel på, hvilke beskyttende egenskaber sikkerhedssko og andet sikkerhedsfodtøj har. Derfor har alt sikkerhedsfodtøj en såkaldt sikkerhedsklasse, fx SB, S1P eller S3, som fortæller dig, hvilke beskyttende egenskaber det enkelte par sikkerhedssko eller –støvler har. Når du vælger sikkerhedsfodtøj, skal du derfor altid starte med at tage stilling til, hvilken sikkerhedsklasse det skal have.

Hvordan finder du den rigtige sikkerhedsklasse?

For at finde ud af, hvilken sikkerhedsklasse dine sikkerhedssko skal have, skal du foretage en vurdering af, hvilke risici, du er udsat for, når du har dem på.

Start med at overveje, hvordan en normal arbejdsdag ser ud, og hvad der kan ske, når du løser dine opgaver. Risikerer du fx at træde på søm eller andre skarpe genstande, der kan trænge igennem en almindelig sål? I så fald bør du vælge en sikkerhedssko med sømværn.

Tænk også over, hvilket underlag du går på, når du er på arbejde. Kan gulvet fx være glat, bør du vælge en sko med en skridhæmmende sål. Går du ofte i et kuperet terræn, kan du med fordel vælge en sko med en smidig sål, stødabsorbering og god støtte, så du ikke vrikker om.

Når du har tænkt igennem, hvilke risici, dine sikkerhedssko skal beskytte dig i mod, er det nemmere at regne ud, hvilke beskyttende egenskaber, de skal have. Du kan nu finde den sikkerhedsklasse dine sikkerhedssko skal have ved hjælp af skemaet herunder, som viser, hvilke beskyttende egenskaber de forskellige sikkerhedsklasser har.

Og så er der kun tilbage af vælge det par sikkerhedssko, du bedst kan lide i forhold til farve, design og komfort blandt de sikkerhedssko, der har den rigtige sikkerhedsklasse.

Er du klar til at vælge sikkerhedsfodtøj?

 

Nyeste artiker

Værd at vide om fugtstrategi i træbyggeri

09-09-2024Det er et krav, at der udarbejdes en fugtstrategi. Bygherren er ansvarlig for sine bygninger og dermed også for fugtstrategien. En fugtstrategi reducerer antal fejl, og det nedbringer byggetiden og omkostninger.

Læs mere

Nye regler: Sådan får du autorisation til arbejde med asbest

22-08-2024Pr. 1. januar 2025 skal du have autorisation for at kunne arbejde med asbest. Læs mere om de nye regler, og hvad de betyder for dig.

Læs mere

Passiv brandsikring i træbyggeri

22-08-2024Få blandt andet svar på, hvilke krav, der stilles og hvad kravene betyder for den passive brandsikring.

Læs mere

Nyhedsbrev

 

TIlmeld dig Nyhedsbrevet

Få fingrene først på eksklusive nyheder og skarpe tilbud! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af den nyeste viden.