Kun for erhvervsdrivende  
Compliance

Compliance i Würth

Gensidig tillid, pålidelighed, ærlighed og ligefremhed - både indadtil og udadtil. Dette er de fundamentale principper, der er rodfæstet i Würth-gruppens virksomhedskultur. Vores engagement i disse værdier blev første gang nedskrevet i Corporate Philosophy, som blev skrevet af Reinhold Würth i 1970’erne.

Principperne er ikke blot knyttet til gældende love og regler, men også til et ordentligt mindset hos de medarbejdere, der udgør den uundværlige del af Würth-gruppens bæredygtige, forretningsmæssige succes.

Det er vores mål at fremme dette mindset. På samme tid skal mindsettet medføre, at vores medarbejdere følger alle gældende nationale og internationale regler og love. For at gøre principperne mere transparente for alle medarbejdere, kunder, leverandører og andre forretningspartnere, har vi udviklet praktiske regler for adfærd på baggrund af vores virksomhedsmæssige værdier. Disse er opsamlet i dokumentet “Code of Compliance of the Würth Group”.

Download Code of Compliance

 

Et indrapporteringssystem for hele Würth-gruppen

Vores Code of Compliance beskriver vores forpligtigelse til at behandle hinanden, vores kunder, leverandører og andre forretningsmæssige samarbejdspartnere med integritet. Flere studier har bevist, at indrapporteringer fra en tredjepart har hjulpet til at løse sager om økonomisk kriminalitet. Netop af denne grund har vi sat et system op, der tillader Würth medarbejdere og tredjepart at indrapportere kriminelle handlinger og andre større compliance overtrædelser. Dette webbaserede værktøj går under navnet BKMS-system (Business Keeper Monitoring System).

Hvis du vil indrapportere en hændelse i vores system, kan du gøre det anonymt eller ved at opgive dit navn. Vi vil gerne fremme et miljø med åben kommunikation og vil derfor gerne opfordre til, at du opgiver dit navn ved en eventuel indrapportering. Vi behandler alle dine personlige oplysninger med den største fortrolighed og tage højde for alle andre parters legitime interesser.

Vær venlig at oprette en mailboks i BKMS-systemet, så vi kan komme i kontakt med dig. Det er vigtigt i tilfælde af, der er nogle opfølgende spørgsmål til uddybende forklaringer i din indrapportering. Kommunikation via denne mailboks kan også holdes anonymt, hvis du ønsker det.

Systemets eneste hensigt er at blive opmærksom på mistænkelige sager angående økonomisk kriminalitet og andre større Compliance overskridelser i Würth-gruppen. Alt misbrug af dette system til andre formål kan udgøre en lovovertrædelse.

Du kan indrapportere din sag her:

https://www.bkms-system.net/wuerth

Mange tak for din støtte.