Kun for erhvervsdrivende  

Den gode relation betyder alt

ORSY | Byg

Kundecase: HHT Byg

For Hans Henrik Tobiassen, der driver HHT Byg A/S, er det altafgørende, at han har en god relation til sin leverandør. Og det har han til Würth sælgeren, der i kraft af et langt samarbejde med HHT Byg A/S, efterhånden kender behovene i virksomheden.

HHT Byg A/S har haft ORSY i snart fem år og er meget begejstret for løsningen, fordi det gør hverdagen lettere og skaber fleksibilitet.

– ORSY giver os en række fordele, der betyder, at vi aldrig behøver at tænke på, om vi har skruer hjemme. Vi er blevet mere fleksible i vores arbejde, fordi vi sparer en tur til tømmerhandlen. Vores Würth sælger kommer hver mandag og tjekker reolen. Varerne bliver leveret dagen efter, og så kommer han og lægger tingene på plads. Det giver os luft til at koncentrere os om at løse opgaverne, forklarer Hans Henrik Tobiassen.

Bredt udvalg af høj kvalitet

HHT Byg A/S udfører alt tømrer- og snedkerarbejde, og arbejdsdagene består bl.a. af tage, gulve, køkkener, udskiftning af vinduer og døre. Især arbejdet med tagkonstruktioner kræver specialskruer, som HHT Byg A/S kun finder hos Würth.

– Würth har et godt udvalg af kvalitetsskruer, som vi har stor glæde af. Udvalget dækker vores behov, og især skruerne med meget stort hoved, som vi kun finder hos Würth, har vi et stort forbrug af, fortæller Hans Henrik Tobiassen.

Sælgeren kender vores virksomhed

Ud over at seks ORSY reoler og to kemiskabe holder orden og system på værkstedet, er Hans Henrik Tobiassen meget begejstret for kontakten til Würth sælgeren.

– Samarbejdet kører rigtig godt, fordi jeg og mine medarbejdere har en rigtig god kemi med Würth sælgeren, og det er vigtigt for os. Han gør mange ting for os og er altid villig til at gå et ekstra skridt for os, når tingene brænder på, siger Hans Henrik Tobiassen og fortsætter:

– Han kender vores virksomhed og udviser en høj grad af forretningsforståelse, når han spørger til vores behov. Han er altid opmærksom og følger op på, om vores behov ændrer sig. Har vi fx købt undertag, spørger han lige, om vi har brug for undertagsstrammere.

Høj service til en god pris

Det tætte samarbejde med Würth sælgeren betyder, at Hans Henrik Tobiassen føler, at han får noget for pengene.

– Det er min oplevelse, at vi får en høj service, der går ud over bare at bestille varer og lægge dem på plads. Sælgeren har sat sig ind i virksomheden, og derfor kan han skabe værdi for os. Samtidig synes jeg, at vi har forhandlet en god prisaftale på plads, og det – kombineret med den gode kemi – er med til at gøre vores samarbejde værdifuldt, slutter Hans Henrik Tobiassen.