Kun for erhvervsdrivende  
Andersen Biler
”Vi har øget vores indtjening med 2 mio. kr. af det her, og der er potentiale til mere”

Hunters sporings- og dækdybdekontrol hjælper Andersen Biler til både styrket omsætning og bedre kundeservice. ”Uvildige data piller salgsgassen ud af samtalen,” siger servicechef.

”Når en datamåling anbefaler en sporing eller et dækskifte, så er kunden også tilbøjelig til at gøre noget ved det”.

Sådan forklarer Morten Hyllekrog, garanti- og serviceansvarlig ved Andersen Biler, hvordan man med brug af Hunters sporings- og dækmønsterkontrol Quick Check Drive™ og Quick Tread Edge™ har fundet en stabil kilde til både nutidens og fremtidens indtjening for autoværkstederne.

”Sporing er en integreret del af vores dialog i modtagelsen, og det er noget af det første, vi kommer ind på. Aktuelt takker tæt på hver 3. kunde ja til at få sporingen udført, og vi tror da, vi kan få flere med ved at udvikle på kundedialogen og ved at fokusere på sporinger som en af vores High Five-vækstindsatser på eftermarkedet,” siger Morten Hyllekrog.

Hunters automatiske sporings- og dækmønsterkontrol Quick Check DriveTM og Quick Tread EdgeTM er en integreret del af modtagelsen hos Andersen Biler i Rødovre.

Hunters automatiske sporings- og dækmønsterkontrol Quick Check Drive™ og Quick Tread Edge™ er en integreret del af modtagelsen hos Andersen Biler i Rødovre.

Morten Hyllekrog, Garanti- og serviceansvarlig ved Andersen Biler har vist Quick Check anlægget frem til mange og anbefaler det 100 procent.

Bidrager på bundlinjen

Andersen Biler gør brug af både Hunters Quick Check Drive™ og Quick Tread Edge™ i deres afdeling i Rødovre. Det betyder, at så snart kundens bil ruller ind på værkstedet, så tjekkes sporing og dækmønster automatisk. Er der brug for friske dæk, så udløser det en anbefaling – og er hjulet kommet ud af sporing, så giver maskinen også besked om det. Cirka 60 procent af alle biler er mere eller mindre ude af sporing, og det er der et marked i at gøre opmærksom på:

”Sporinger sælger ikke sig selv, men det trækker i den retning,” siger Morten Hyllekrog.

Det er godt nyt for autoværkstederne, som er udfordret på fremtidens indtjening i et marked, hvor elbilerne fylder mere i trafikken. For Andersen Biler bidrager Hunters systemer allerede til indtægt i dag.

”Som koncern har vi aktuelt øget vores indtjening med 2 mio. kr. af det her, og det har potentiale til mere,” siger Morten Hyllekrog:

”Hvis man ’bare’ gør, som man plejer, så rammer man break even på investeringen i løbet af fem år. Hvis man i stedet fokuserer på sporinger og arbejder med at udvikle det som et vækstpotentiale, så gør det en forskel. Vi kørte en case, hvor vores Hillerødafdeling gik all in på at sælge sporinger. De sælger nu 100 sporinger hver måned. Vi har på den baggrund opsat et realistisk vækstscenarie, hvor vi hver måned sælger otte sporinger per mand per afdeling,” siger Morten Hyllekrog.

Han ser yderligere vækst forude med brug af Hunters sporinger:

”Vi ser et potentielt marked i at tilbyde sporinger på abonnement, især i et marked med flere elbiler. En tonstung elbil kan nemt komme et par grader ud af sporing ved at ramme en kantsten, og da manglende sporing nedsætter batterirækkevidden og ødelægger dækket, vil det være et produkt, mange kunne have interesse i. Elbiler er tungere og accelererer kraftigt, hvilket giver et større slid på dækket. Det er der også et marked i at dokumentere for kunderne,” siger Morten Hyllekrog.

Ifølge Hunters data er cirka 60 procent af alle biler i større eller mindre grad ude af sporing. Cirka halvdelen af kunderne takker ja til at få gjort noget ved det.

Ifølge Hunters data er cirka 60 procent af alle biler i større eller mindre grad ude af sporing. Cirka halvdelen af kunderne takker ja til at få gjort noget ved det.

Mekanikeren har adgang til data direkte på sin egen bærbare PC, og det er enkelt at levere en salgspitch til kunden med video-tjek, der underbygges med data fra Hunternet. Det er helt genialt.

Mekanikeren har adgang til data direkte på sin egen bærbare PC, og det er enkelt at levere en salgspitch til kunden med video-tjek, der underbygges med data fra Hunternet. Det er helt genialt.

Positiv kundedialog

Hos Andersen Biler har man oplevet, at den automatiske dækmåling bidrager positivt til dialogen med kunden.

”Vi har nok alle en sund skepsis mod at bruge penge på noget, vi ikke kan se. Vi vil gerne have dokumentation. Med Quick Check kan vi lægge data frem for kunden – fakta, der viser, hvad der er galt, og hvad konsekvensen er. Det er isoleret for salgstaler, og der er fuld transparens. Det virker tillidsopbyggende for kunderne, og er et markant løft fra at pege på et dæk og sige, at man nok vil anbefale kunden en sporing,” siger Morten Hyllekrog:

”Sikkerhed, bremselængde, brændstofforbrug og rækkevidde er værdifulde parametre for kunden. Hunters afrapportering er meget pædagogisk og nem at forstå: Rapporten viser sort på hvidt, at bilen er kommet udenfor fabrikkens tolerancer, og på den måde piller datadokumentationen salgsgassen ud af dialogen,” siger han.