Hvad er det?
LEAN-uddannelsen er en tværfaglig uddannelse for medarbejdere hos Würth. Hos os handler LEAN om at effektivisere vores processer og herigennem styrke vores vækst, medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed.
Hvad skal jeg bruge det til?
Du kan bruge uddannelsen til at arbejde med LEAN. Vi uddanner vores egne LEAN-agenter, som kan brede LEAN-arbejdet ud i de enkelte afdelinger. Arbejdet med LEAN foregår på tværs af afdelinger, og du arbejder med dine LEAN-uddannede kollegaer på to årlige sprintforløb á 17 ugers varighed. I disse uger vil du sammen med en gruppe af andre Würth LEAN-agenter skulle arbejde med at forbedre en konkret proces.
Vi er naturligvis klar over, at det ikke er uproblematisk i forhold til driften at skulle frigøre denne tid, men LEAN-arbejdet har en afgørende betydning for, at vi kan opnå vores vækstmål. Ledergruppen har derfor en klar forventning om, at alle afdelingsledere vil gøre alt hvad de kan, for at hjælpe den enkelte Würth LEANagent med at frigøre den nødvendige tid – også selv om det på den korte bane betyder, at vi er nødt til at nedprioritere andre ting. Vi skal investere tid for at spare tid.
Hvem er det relevant for?
Alle medarbejdere i Würth kan blive LEAN-agent. De eneste betingelser er, at du har lyst til at deltage aktivt i arbejdet med at forbedre vores processer og har mulighed for at få frigjort tid til LEAN arbejdet i dialog med din leder. For at du kan få succes som LEAN-agent, er det vigtigt at du:
• Motiveres af at skabe forandringer og konkrete forbedringer, der bidrager til større kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og vækst
• Er god til at se sammenhænge
• Byder aktivt ind med dine egne ideer og synspunkter, men samtidig er åben over for andres og parat til at gå på kompromis, når det er nødvendigt
• Har gode samarbejdsevner
• Ikke giver op, fordi den første, anden eller tredje ide, du afprøvede, viste sig ikke at fungere
• Har lyst til at arbejde med opgaver, som ikke nødvendigvis hænger naturligt sammen med din faglighed eller det, som du i øvrigt arbejder med hos Würth
• Arbejder ud fra, at en lille forbedring, der er mulig at gennemføre, skaber større værdi end ”den perfekte løsning”, som ikke kan gennemføres
Jeg er interesseret, hvad gør jeg nu?
Før du tilmelder dig som LEAN-agent, er det vigtigt, at du afstemmer med din leder. At være LEAN-agent er som beskrevet en investering af din tid. Tid som skal være mulig at afsætte på det pågældende tidspunkt.
Der er holdopstart én gang årligt. Ønsker du yderligere information om holdopstart og tilmelding, kontakt gerne IT-supporten, som kan sende dig videre til rette IT-kollega.

Det har oplevelsen betydet for mig
Anja Riishede - HR-serviceleder og LEAN-agent
”At være en lean-agent fascinerer mig virkelig på grund af ideen om at erhverve værktøjer til at gøre tingene smartere. Jeg er vild med rammer, skabeloner og konceptet om optimering og effektivisering. Metaforen med de firkantede hjul versus de runde, hvor man siger, "det har vi ikke tid til," er noget, jeg virkelig kan relatere til.
Som lean-agent bryder vi med det traditionelle og går imod "plejer." Det er fantastisk at være i front inden for HR og lede an i optimeringsprocessen. Derudover ser jeg rollen som en personlig mulighed for at tilegne mig ny viden og teori, hvilket passer perfekt ind i min nuværende stilling.
At blive en lean-agent tjener flere formål, både personligt ved at udvikle egne kompetencer og for forretningen ved at øge bevidstheden og viden hos kolleger. På den måde bidrager vi alle til at fremme en effektiv og sund forretning.
Jeg værdsætter især tanken om, at man ikke nødvendigvis behøver at gøre store ændringer som lean-agent. Det kan være små, men betydningsfulde, ændringer og optimeringer for en selv og ens afdeling, hvilket skaber en hjælp-til-selvhjælp tilgang, der er både realistisk og bæredygtig.”