En diplomuddannelse er en kompetencegivende videreuddannelse på bachelorniveau, som du kan tage samtidig med, at du arbejder hos Würth.
Uddannelsen tager ca. tre år alt efter hvilken retning og moduler, du vælger.
Eksempler på retning:
Diplomlederuddannelse
Den merkantile diplomuddannelse (e-handel, kommunikation, salg og markedsføring)
Diplomuddannelse i IT-sikkerhed
HD (1. og 2. del; 4 år i alt på deltid)
Du får en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus, som kombinerer viden og hands-on-værktøjer, som du kan tage direkte med på jobbet.
Hvad skal jeg bruge det til?
En diplomuddannelse er et godt skridt til videreudvikling af din karriere. Herudover kommer du også til at stå stærkere indenfor det specifikke område, du uddanner dig i, samtidig med at du opnår en grundlæggende viden om fx økonomi, ledelse og forretningsforståelse.
Når du vælger at læse en diplomuddannelse, er det forventeligt, at det vil være en betydelig investering i din faglige udvikling. Det kræver en aktiv indsats fra din side. Forvent at skulle afsætte betydelig tid til studier herunder timer i din fritid. At læse på en deltidsuddannelse ved siden af dit ordinære job kræver engagement og selvledelse, men det kan også åbne døre til avancerede karrieremuligheder og styrke din ekspertise på specifikt område.
Hvem er det relevant for?
Denne mulighed er ideel for dedikerede medarbejdere hos Würth, der ønsker at tage aktiv del i deres faglige udvikling og løfte deres teoretiske viden samt uddannelsesniveau. Adgangskrav er typisk en akademiuddannelse eller kort videregående uddannelse og min. to års erhvervserfaring.
Jeg er interesseret, hvad gør jeg nu?
Tag en åben dialog med din leder for at evaluere, hvordan denne uddannelse kan støtte din nuværende jobfunktion og forme din fremtidige karriere hos Würth.