Alle nye medarbejdere begynder tiden hos Würth med et onboardingforløb. På forløbet møder du nye kollegaer og ledere samt får viden om afdelinger, produkter, systemer mm. hos Würth. Se nedenstående skema med oversigt over alle moduler på onboardingforløbet.
Hvad skal jeg bruge det til?
Onboardingforløbet byder dig velkommen hos Würth og klæder dig bedst muligt på til din nye stilling.
Hvem er det relevant for?
Alle nyansatte medarbejdere hos Würth. Dit onboardingforløb skræddersyes til dig. Hvis der er et modul, som du ikke automatisk bliver tilmeldt, og som har din interesse, må du gerne tilvælge det, efter du har afsluttet dit personlige forløb. Læs mere under punktet ”tilvalg” nedenfor.
Jeg er interesseret, hvad gør jeg nu?
Er du leder, og ønsker du at tilmelde og tilrettelægge din kommende medarbejders onboarding-forløb? Når al formalia omkring din nye medarbejder er på plads i Emply, får receptionen automatisk besked og går straks i gang med at planlægge din medarbejders onboarding. Du får herefter planen tilsendt på mail til godkendelse.
Er du eksisterende Würth-medarbejder og ønsker at genopfriske et eller flere moduler, som bliver udbudt i forbindelse med onboarding, læs mere under Onboarding-moduler som tilvalg.
Det har oplevelsen betydet for mig
Camilla Aalykke - ESG-koordinator, onboarding hold januar 2024.
”I tidligere ansættelser har jeg oplevet, at onboarding blot var en éndags begivenhed. Derfor er jeg blevet ekstra imponeret over den omfattende indsats, der bliver lagt i at give os medarbejdere et dybt indblik i virksomheden. Det er tydeligt, at der er stærke kulturværdier, som straks bliver delt med nye medarbejdere. Desuden betyder dét, at vi arbejder ud fra stærke familieværdier meget for mig som individ.
Onboardingen har givet mig en grundig introduktion til alle afdelinger og sat ansigter på, hvilket har gjort det hele mindre uoverskueligt for mig. Det bedste ved onboardingen synes jeg har været at møde kolleger, der har været her i mange år og har beklædt mange forskellige funktioner. Dette imponerer mig især i en salgsorganisation som vores. Det bliver tydeligt, når vi siger, at vi har mange muligheder i Würth – det er ikke bare et slagord, men en realitet, som bliver klart illustreret under onboarding-processen. Jeg ser frem til at bidrage til og vokse i denne dynamiske virksomhed, hvor både kulturen og mangfoldigheden af muligheder gør en markant forskel.”
Onboarding- og introduktionsmuligheder
ONBOARDING
Alle nye medarbejdere begynder tiden hos Würth med...