High Potential-programmet er designet til at udvikle såvel eksisterende som potentielle ledere på vej til de øverste ledelsesniveauer. Kurset er meget udfordrende, men samtidig en givende oplevelse designet til at teste din beslutsomhed, mens du tilegner dig værdifuld viden og sætter udviklingsmål undervejs.
Hvert år i december starter High Potential til en KICK OFF-konference. Her vil du få en introduktion til de overordnede rammer for programmet, hvor der også er mulighed for at drøfte aktuelle emner og udfordringer. Du vil komme til at arbejde i internationale projektgrupper omkring udfordringer, I selv har defineret. Arbejdet i projektgrupperne vil give dig mulighed for at udvikle dine evner på forskellige områder. Det indebærer blandt andet din evne til at arbejde netværksmæssigt samt at kunne strukturere og organisere internationale projekter – herunder at kunne inspirere og overbevise projektmedlemmerne samt topledelsen om jeres ideer og løsninger. Senere i programforløbet skal ideerne og løsningerne præsenteres for projektmedlemmerne og topledelsen.
I løbet af programmet forventes du at deltage i mindst to workshops med fokus på forskellige emner. Emnerne kan være omkring overbevisende præsentationer, ledelse, forandringsledelse, økonomiske forhold, projektledelse, innovation og kommunikation. Disse workshops vil fungere som træning af dine personlige kompetencer og har blandt andet til formål at give dig mulighed for at få et bredere netværk og idéudveksling.
Ud over de overordnede moduler defineres individuelle mål og tiltag gennem en udviklingssamtale, der gør dig i stand til at udvikle dine personlige kompetencer yderligere.