Hvert produkt har sin force. Eksempelvis skal du have fat i High Tack, hvis du skal montere et emne på en lodret flade uden mulighed for understøtning. Er opgaven en limning under vand, så er Strong Tack løsningen. Strong Tack og High Tack er begge hurtighærdende, hvilket gør dem meget effektive at arbejde med. Hvis du limer dagen i forvejen, vil Flex Tack løse de fleste opgaver fleksibelt både ude og inde. Flex Tack er den mest fleksible klæber af de tre, mens Strong tack er den stærkeste og High Tack er den hurtigste at arbejde med.
Fælles for de tre klæbemasser er, at de er multifunktionelle og stærke universalklæbemasser i polymer. Derudover er de EMICODE-certificeret i klassen EC1 plus og dermed testet til at have en meget lille afdampning til indeklimaet.